Danmarks Jægerforbund

Jægerforbundet har som overordnet mål:

At sikre retten til jagt på flest mulige relevante vildtarter efter wise-use princippet.

Jægerforbundets formål søges opfyldt gennem målrettet indsats over for:

Hele Danmarks befolkning

Strategi:

*
Ved målrettet kommunikation i relevante medier og aktiv naturvejledning at medvirke til, at jagten og jægerne opfattes positivt i befolkningen.

Medlemmer, tillidsfolk og medarbejdere

Strategi:

*
Igennem jagtforeninger og konsulenttjeneste at tilbyde alle jægere rådgivning, undervisning og natur-oplevelser.
*
Igennem Jægerforbundets medlemsblad at bidrage til information om jagt, vildt og natur.
*
At sikre, at Jægerforbundet, Kalø indtager en central rolle som videns-, udviklings- og undervisningscenter.
*
Udvikle en relevant og tidssvarende jægeruddannelse og kursusvirksomhed.
*
Interessere og ansvarliggøre den enkelte jæger for udøvelse af etisk forsvarlig jagt.
*
Skabe strategier og lægge tidsrammer for de enkelte Jægerforbunds-aktiviteter.
*
Løbende tilpasse Jægerforbundets struktur med vægt på decentral indflydelse.
*
Samarbejde med andre naturbrugere i lokalsamfundet.
*
Udøve et attraktivt og aktivt ungdomsarbejde for at hverve unge jægere og derudover uddanne dem inden for de jagtfaglige, -politiske og -organisatoriske områder.
*
Sørge for et højt vidensniveau.
*
Udvikle Jægerforbundets jagtkonsulenttjeneste.
*
Udvikle og fremstille undervisningsmaterialer og publikationer i samarbejde med Skov- og Naturstyrelsen.
*
Sikre en kompetent og velmotiveret medarbejderstab i Jægerforbundet.

Offentlige myndigheder og interesseorganisationer

Strategi:

*
Gennem lovgivningen at sikre en acceptabel og biologisk rigtig beskatning (wise use) af de forskellige vildtarter og modvirke alle typer indgreb, der vil forringe biotoperne og dermed vildtets levesteder.
*
Støtte og fremme relevant faunaforskning.
*
Arbejde for, at danske jægerinteresser bliver hørt ved behandling af de internationale strategier.
*
Arbejde på, at Jægerforbundet overtager så mange praktiske og jagtrelaterede opgaver som muligt fra Skov- og Naturstyrelsen.
*
Samarbejde med interesseorganisationer og myndigheder.

Potentielle medlemmer

Strategi:

*
Igennem jagtforeninger at hverve så mange nye medlemmer som muligt.
*
Igennem troværdigt politisk virke og gode aktiviteter at skabe interesse for Jægerforbundet.

---
Vil du findes af netværksinteresserede? Tilmeld dit netværk hos Netværksportalen og bliv en del af listen over netværk i Danmark.
Område
2610 Rødovre

Danmarks Kaninavlerforening

Kaninavlerforening for alle
Danmarks Kaninavlerforening (DK) er en forening for alle, der er interesseret i kaniner på den ene eller anden måde.
DK har medlemmer over hele landet.
DK er både for opdrættere af racekaniner, slagteproducenter, pelsproducenter, kaninhoppere og ejere af kælekaniner.

DK's historie
DK blev stiftet den 6. marts 1895. Indtil 1937 var navnet "Foreningen til Kaninavlens Fremme".
I formålsparagraffen hedder det: "Det er foreningens formål på enhver måde at fremme kaninavlen i Danmark, især ved udgivelsen af et medlemsblad".
Målet var at gøre kaninkød ligestillet med kartofler som næringsmiddel.
Allerede i samme måned udkom Tidsskrift for Kaninavl for første gang, og har gjort det lige siden.
I løbet af få måneder var der oprettet lokalforeninger rundt omkring i landet.
I 1898 var der 24 lokalforeninger, og medlemstallet var på 1.200.
Til sammenligning er der i dag 34 lokalforeninger med 1.269 medlemmer pr. 31/12 2005.

Kaninernes historie
Alle tamme kaninracer stammer fra vildkaniner. Disse lever stadig over det meste af Europa; også enkelte steder i Danmark.
I årtusinder har mennesker og dyr jaget kaninerne som fødeemne. Men for nogle tusinde år siden fandt man i Middelhavsområdet ud af at holde kaniner i store murede folde, for at beskytte dem mod hunde og rovdyr, og der blev plantet buske i foldene for at beskytte mod rovfugle og den brændende sol.
Man fandt ud af, at dyrene formerede sig særdeles villigt under de beskyttede forhold, og opdrættet af tamkaniner bredte sig over Europa med klostre og herresæder som foregangssteder.
Kaninhold blev efterhånden så udbredt, at kaninen blev hvermands eje. Blandt de "tamme" kaniner opstod der nogle forandringer i størrelse, pels og farve. Ved at sætte kaninerne i enkeltbure kunne man bedre styre avlen af disse nye typer. Dermed opstod det, som vi i dag kender som raceavl.

Hvad får du ud af et medlemskab af DK?

*
Du får retten til at deltage på udstillinger i hele Danmark og få din(e) kanin(er) bedømt efter gældende retningslinier med efterfølgende optagelse i Danmarks Kaninavlerforenings Stambogsregister.
*
Du får Tidsskrift for Kaninavl tilsendt 11 gange årligt. Tidsskriftet er fyldt med artikler, råd og gode tips om pasning af kaniner samt oversigter over arrangementer og udstillinger.
*
Mulighed for at deltage i kaninhopkonkurrencer.
*
Råd og vejledning fra erfarne medlemmer og bestyrelsen i lokalforeningen.
*
Deltagelse i et fællesskab med ligestillede i lokalforeningen eller på tværs af foreningsskel - endda på tværs af landegrænser, da DK har nære forbindelser til især til Norge og Sverige. Desuden er DK medlem af Europaforeningen.
*
Du vil desuden få gode forbindelser til forhandlere af redskaber, inventar, foder og litteratur. Alt sammen til og om kaniner.
Område
8410 Rønde

Danmarks Kordegneforening Københavnskredsen

Foreningens formål er:
• At udøve forhandlingsretten for medlemmerne
• At varetage medlemmernes faglige interesser
• At forhandle løn og ansættelsesvilkår for alle stillinger under foreningens
forhandlingsområde
• A virke for medlemmernes faglige dygtiggørelse
• At styrke sammenholdet mellem medlemmerne.
Område
2860 Søborg

Danmarks Lærerforening

På vores hjemmeside kan du læse om foreningens struktur og økonomi, statistik om vores godt 90.000 medlemmer, sekretariatets opbygning, regler for god sagsbehandling og vilkår for hovedstyrelsen.

Her er de senest godkendte regnskaber, foreningens etiske regler for investering samt en grafisk fremstilling af, hvad en kontingentkrone bruges til.

Er du interesseret i udviklingen i antallet af aktive medlemmer eller andet, findes der en række statistiske oplysninger om medlemmerne under Fakta om lærerne.

Under Organisation kan du se en gennemgang af foreningens struktur og Regler behandler foreningens vedtægter og principprogram. Det er også her, du kan se, hvordan sager behandles i foreningen. Endelig beskrives også vilkårene for hovedstyrelsen.

Som medlem af Danmarks Lærerforening varetager vi dine interesser som lønmodtager og hjælper dig, hvis du kommer i en vanskelig situation på dit arbejde. Samtidig får du medlemsblade, mulighed for lån og en attraktiv gruppelivsforsikring.

---
På netværksportalen har vi mange lignende netværk og erfa-grupper i vores database. Tilmeld dit netværk i dag!
Område
1467 København

Danmarks Matematiklærerforening

Danmarks Matematiklærerforening
Foreningen skal virke til gavn for faget matematik og undervisningen heri.
Foreningen er en faglig landsforening, og medlemmerne er lærere i folkeskolen og lignende skoleformer.

Hovedstyrelsen
Hovedstyrelsen består af 1 repræsentant fra hver kredsforening. Hovedstyrelsen samles i marts og september.

Danmarks Matematiklærerforening
Har et dynamisk arbejdsgrundlag. Formålet realiseres ved involvering, påvirkning, informationsvirksomhed, uddannelse og dialog. Det sker bl.a. ved:

Samarbejde med
- Undervisningsministeriet
- Danmarks Lærerforening
- Amtscentrene og kommunernes fagkonsulenter
- Seminarielærernes og gymnasielærernes matematiklærerforeninger
- De andre faglige foreninger
- De nordiske landes matematiklærerforeninger

Efteruddannelse
- Landsdækkende kurser
- Medvirken ved tilrettelæggelse af efter- og videreuddannelse

Forlaget Matematik
- Udgiver tidsskriftet MATEMATIK
- Udgiver undervisningsmaterialer mv.
Område
2200 København N

Danmarks Mejeritekniske Selskab

Danmarks Mejeritekniske Selskab er et forum, hvor folk med forskellig baggrund, men med fælles interesser inden for mejeribruget, kan mødes og diskutere de nyeste aspekter og udviklingstendenser inden for det mejeriteknologiske område og dermed understøtte branchens teknologiske udvikling.

Selskabet har derfor i en årrække haft en central placering som udbyder og formidler af mejeriteknologisk forskning og viden til gavn for dansk mejeribrug.
Område
1620 København V

Danmarks Optikerforening

Optikerforeningen blev stiftet i 1910 som brancheorganisation for landets 530 optikere. Foreningens hovedopgave er at varetage medlemmernes faglige udvikling og fagpolitiske interesser, herunder at:
· varetage og videreudvikle optikerens
position som sundhedsperson

· sikre optikeren nye kompetenceområder

· samarbejde med myndigheder og uddannelsesinstitutioner

· samarbejde med andre nationale og internationale optikerorganisationer

· informere forbrugere, offentligheden og medlemmer

· deltage i den offentlige debat

Område
1552 København V

Danmarks Pelagiske Producentorganisation

Organisationen er interesseorganisation for ejere af større danske pelagiske fiskefartøjer (over 40m).
Område
9850 Hirtshals

Danmarks Privatskoleforening

Danmarks Privatskoleforening er en skoleorganisation med pt. 126 skoler og godt 44.000 elever. Foreningen er ejet af skolerne, som også via kontingent betaler for driften af et sekretariat. Danmarks Privatskoleforening har kontingent-indtægter på 6,5 mio. kr. og modtager desuden øremærkede tilskud fra Undervisningsministeriet til uddannelse af skolernes personale og bestyrelse. Foreningen er helt uafhængig af alle organisationer og økonomiske interesser.

Foreningens opgave

DP arbejder for forældrenes ret til et frit skolevalg. DP varetager skolernes interesser overfor Folketing og ministeriet, kommunerne og de faglige organisationer. Endvidere bistår DP skolerne med at varetage arbejdsgiverrollen i forhold til personalet og lokalsamfundet. Dette sker primært gennem driften af et sekretariat, hvis opgave det er at servicere skolernes bestyrelser, ledelser og administration med rådgivning og information. Dernæst gennem en omfattende informations- og kursusvirksomhed. DP yder juridisk, økonomisk, overenskomstmæssig, informationsmæssig, ledelses- og organisatorisk samt pædagogisk bistand til medlemsskolerne og er bisidder for skolernes ledelser og bestyrelser i afskedigelsessager. Såfremt der opstår en alvorlig tvist mellem skolens leder og skolens bestyrelse, skal DP varetage bestyrelsens interesser. Skolens leder må da søge støtte hos sin faglige organisation.

Foreningens historie

DP har sine rødder i Danmarks Realskoleforening, der blev stiftet i 1891 af en kreds af ledere og lærere på private og offentlige eksamensskoler. I 1921 stiftedes en fraktion for skolebestyrere på private eksamens-skoler, og denne organisation videreførtes i 1975 under navnet Danmarks Realskoleforening. Oprindelig var flertallet af de private eksamensskoler personligt ejede af skolens leder. Fra 1960’erne overgår praktisk talt alle skolerne fra privateje til selvejende institutioner. I 1998 tog foreningen navneforandring til Danmarks Privatskoleforening. Foreningen har gennem sin snart 120-årige historie arbejdet for en styrkelse af det faglige niveau i grundskolen og for afholdelse af prøver ved afslutningen af elevernes grundskoleforløb. Endvidere har foreningen arbejdet for skolernes frihed til selvstændigt at tilrettelægge undervisningens indhold og friheden til at disponere individuelt over statens tilskudsmidler, således at skolen og undervisningen blev målt på de opnåede resultater i stedet for statslig detailregulering.

Sådan styres foreningen

Foreningen afholder hvert år i oktober måned et årsmøde for alle medlemsskoler. Hver skole har to stemmer, en for bestyrelsen og en for ledelsen. De to parter kan give hinanden fuldmagt ved afstemninger. Hvert år træffes beslutning om foreningens budget og skolernes kontingent, og der er valg til bestyrelsen, der består af fire medlemmer valgt blandt skolernes bestyrelser samt fire medlemmer valgt blandt skolernes ledelser. Det forhold, at DPs bestyrelse består af fire bestyrelsesmedlemmer og fire skoleledere, understreger at foreningen anser skolens ledelse som centrale personer i skolens daglige drift. Foreningens bestyrelse ansætter en sekretariatschef, der har ansvaret for den daglige drift af sekretariatet og ledelsen af medarbejderne, herunder rådgivningen af medlemsskolerne. Bestyrelsen fastlægger rammerne for den overordnede interessevaretagelse, hvis daglige udførelse delegeres til foreningens formandskab.
Område
1472 København K

Danmarks Rederiforening

Danmarks Rederiforening er en branche- og arbejdsgiverorganisation, der varetager dansk rederierhvervs interesser i forhold til offentlige myndigheder og organisationer i nationale og internationale sammenhænge samt indgår overenskomster for søfarende forhyret i medlemsrederierne.

Rederierne i Danmarks Rederiforening står for 95 procent af den danske handelsflåde, så foreningens opgaver er vidt forgrenede – interne såvel som udadvendte, nationale såvel som globale.

Danmarks Rederiforenings mission er som arbejdsgiver- og brancheorganisation at varetage medlemmernes interesser. Formålet er ifølge vedtægterne:

* at fremme sammenholdet og samarbejdet inden for rederinæringen
* at varetage rederinæringens interesser i forhold til offentlige myndigheder og institutioner
* at repræsentere dansk skibsfart på nationale og internationale områder
* at afgive responsa om sædvanemæssige forhold inden for søfarten
* at føre forhandlinger og indgå bindende aftaler angående løn- og kontraktforhold vedrørende personer ansat på skibene samt at støtte medlemmerne i tilfælde af strejke eller anden uenighed mellem rederier og besætninger eller andre personer eller organisationer, med hvem foreningen har sluttet overenskomst.
*

Medlemmerne

Rederiforeningen kan som medlemmer optage danske rederier, der hovedsageligt driver skibe på mere end 500 BRT eller borerigge og havanlæg. Medlemmerne bliver indmeldt med tonnage under dansk flag eller med havanlæg, der er placeret på dansk sokkel. Desuden optages andre rederier, som associerede rederier.

Danmarks Rederiforening har p.t. 22 medlemmer og 16 associerede rederier, der har indmeldt sig med tilsammen 9,9 mio. TDW, hvilket udgør 95 procent af den samlede danske handelsflåde, som p.t. er 10,5 mio. TDW.

Ud over egne medlemmer rummer organisationen i dag tre organisationer for den mindre skibsfart, nemlig Rederiforeningen for mindre Skibe, Rederiforeningen af 1895 og Bilfærgernes Rederiforening.
Med på råd

Rederiforeningen er repræsenteret i en lang række råd og udvalg i Danmark. Desuden er Rederiforeningen medlem af en række internationale rederiorganisationer f.eks. ECSA, ICS, ISF mv.
Område
1256 København K
(Viser 161 til 170 af 1058)

Powered by Secoya CMS - www.secoya.dk