SDO - Sammenslutningen af Danske Oversættelsesvirksomheder

Sammenslutningen af Danske Oversættelsesvirksomheder er Danmarks eneste brancheforening for virksomheder, som driver professionel oversættelsesvirksomhed og dertil hørende sproglige tjenester. Foreningen blev stiftet i 2002 af nogle af branchens absolut førende virksomheder.

SDO har som brancheforening følgende mærkesager:

*
at markedsføre medlemmerne af SDO over for danske og udenlandske virksomheder og organisationer, som ønsker at benytte sig af professionelle oversættelsesvirksomheder og dermed forbundne tjenesteydelser
*
at varetage medlemmernes interesser i alle anliggender
*
at udvikle medlemmernes netværk
*
at højne branchens image over for kunder og samarbejdspartnere
*
at slå SDOs logo fast som et blåt stempel over for kunder, samarbejdspartnere og udbydere af oversættelsestjenester.

Kun medlemmer af SDO er berettiget til at anvende SDOs logo. Virksomheder og organisationer, som søger professionelle og seriøse leverandører af sproglige tjenesteydelser, bør automatisk forbinde logoet med professionalisme og kvalitet.

Medlemmer af SDO er underlagt strenge etiske regler og genstand for omhyggelig gennemgang før optagelse. Alle medlemmer er desuden omfattet af en obligatorisk professionel ansvarsforsikring.

SDO er organiseret under Dansk Erhverv.

http://www.danskerhverv.com
Område
1217 København K

SDT - Samvirkende Danske Turistforeninger

Turistforeningerne – bindeled mellem turister og lokalbefolkning

Samvirkende danske Turistforeninger (SdT) er et samarbejde mellem landets ca. 100 turistforeninger.

SdT’s formål er at være koordinerende landsorganisation for alle medlemmer. Gennem
denne funktion og dette formål skal SdT virke som landsdækkende organ og være talerør for dansk lokalturisme.
Til fremme af formålet skal SdT:
• Under skyldig hensyntagen til lokalsamfundets interesser fremme dansk turisme i
overensstemmelse med dansk kultur og egenart,
• arbejde for en turistpolitik, der prioriterer lokalbefolkningens interesser højt over
for myndigheder, erhverv og turister,
• medvirke til at skabe det bedst mulige grundlag for de lokale turistforeningers
virke,
• tilstræbe, at turister i Danmark behandles, som vi selv som turister ønsker at blive
behandlet,
• fremme samarbejdet med turisterhvervene, turistbrancheorganisationer,
VisitDenmark, offentlige myndigheder og institutioner.

SdT – lokalturismens organisation

Vi er dér hvor turisten er!
... turistindsats med grøn profil

Turistforeningerne er lokale – ofte med et betydeligt græsrodspræg – og udfolder deres aktivitet netop dér, hvor turisten befinder sig. Det handler om at pege på stedets attraktioner af kulturel og naturmæssig art såvel som overnatnings- og spisemuligheder.

De fleste foreninger driver turistbureau eller turistinformation – enten selvstændigt eller i samarbejde med kommunen. Desuden udgiver mange turistforeninger lokalt brochuremateriale og står bag forskellige tiltag til gavn for samspillet mellem turister og lokalbefolkning.

Opgaven er at give turisten de bedst mulige oplevelser i lokalområdet. Turisten tænker sjældent snævert lokalt, så turistforeningen har naturligvis også et ansvar som formidler i regional og national sammenhæng.

Turistforeningerne – front i fremtidens turisme

I en tid med store strukturelle forandringer i det danske samfund udfylder turistforeningerne således fortsat en vigtig formidlingsopgave.

Turistforeningerne skal også i fremtiden være parate til at yde service nøjagtig dér, hvor turisten er! Altså helt lokalt og på lokalbefolkningens præmisser.

Turistforeningerne samarbejder i vid udstrækning med destinationer og regionsselskaber om at tiltrække flere turister til de enkelte landsdele, men er først og fremmest dem, der tager imod, når turisterne er ankommet.

Endelig bakker SdT op om at styrke VisitDenmark i bestræbelserne på at gøre Danmark til turisternes foretrukne ferieland.

Turistforeningerne – garant for turismens grønne profil

Som samarbejds- og inspirationsforum gør SdT en aktiv indsats for dansk turismes grønne profil.

Vi motiverer turistforeningerne til at sikre turisterne adgang til oplevelser i uspoleret natur og påvirke den overordnede planlægning, så der lokalt holdes en rimelig balance mellem erhverv, beboelse og friluftsområder.

Vi går også til kamp mod naturforurening, bl.a. affald langs vejene og på strandene. Noget sådant kan vi ikke være bekendt at byde vore gæster!

Samtidig bakker vi op om diverse tiltag for øget miljøbevidsthed hos turismevirksomheder som fx hoteller og forlystelsesparker.

En grøn profil er et vigtigt signal at sende fremtidens turist!

SdT – aktiv og seriøs i dansk turisme

SdT er repræsenteret i en lang række officielle organer og samarbejder med relevante myndigheder for at øge bevidstheden om turistforeningernes betydning for dansk turisme. Herunder kontakt til KL og Folketinget.

Siden 1. januar 2004 har vi påtaget os sekretariatsfunktionen for Autorisationsudvalget, der tildeler i-mærket som garant for en høj standard hos danske turistbureauer og turistinformationer. Samtidig deltager vi i uddannelse af bureaupersonale.

Gennem Friluftsrådet er vi med til at præge indsatsområder som fx kystfriluftsliv og borgerinddragelse, ligesom vi støtter initiativer for at fremme en bæredygtig turisme, der tager hensyn til såvel turisterhverv som naturværdier og lokalbefolkning

... for blot at nævne nogle af de mange ting, der kalder på SdT's aktive indsats.

SdT vil arbejde for et positivt og produktivt samspil mellem de forskellige niveauer af dansk turismefremme, hvor turistforeningerne udfylder en vigtig brik som dem, der har den nære og forpligtende kontakt med turisten og lokalområdet.

SdT – synlig i turismedebatten

Har du noget på hjerte, kan du kontakte SdT eller den lokale turistforening.

Besøg SdT's debatforum og giv din mening til kende!

Åå hjemmesiden kan du også læse vores nyhedsbrev, der udkommer 4 gange årligt.

SdT har hjemsted i smukke og naturskønne omgivelser på Skeelslund - Birkelse Hovedgaards gamle enkesæde fra 1775 - som i dag er centrum for turismeudvikling i Midt- og Nordjylland.

Ejendommen, der ligger et par kilometer syd for Aabybro, gennemgik i 1980'erne en nænsom restaurering. Den blev påbegyndt af Anne Just, senere kendt for ”Haven i Hune”, og siden fortsat af Aabybro Kommune (nu Jammerbugt Kommune).

Område
9440 Aabybro

SELF - Seminariernes Engelsklærerforening

SELF blev oprettet i 1963. Målet med foreningen var og er stadig at styrke samarbejdet mellem seminarielærerne i engelsk - dels ved at arrangere årlige kurser i ind- og udland, dels ved at udgive tidsskriftet SELF fire gange årligt.

I 1998 udkom det sidste tidsskrift på tryk og siden da har man kunnet finde oplysninger om kurser, læse anmeldelser af litteratur og meget mere på den elektroniske udgave af tidsskriftet: WebSelf.

Foreningens funktion

Kurser
Hvert år arrangerer bestyrelsen to kurser for medlemmerne - ét i foråret og ét i efteråret. Hvert andet år er der tradition for at forårskurset foregår i udlandet. Kurserne tager udgangspunkt i den aktuelle debat blandt medlemmerne og i sprogkredse generelt.

SkoleKom
Foreningen har sin egen åbne konference på SkoleKom med stien: Lærere/Sem/Fag-emner SEM/Engelsk SEM. Konferencen er foreningens vigtigste kommunikationsform.
SELF på nettet

Foreningens hjemmeside i EMU-regi er under opbygning. Den har til hensigt at støtte samarbejdet mellem seminariernes engelsklærere. Det er samtidig et led i vores kontakt med andre foreninger, kollegaer, studerende og andre der har interesse i vores arbejde.

Foreningen er ganske enkelt medlemmernes vigtigste engelskfaglige netværk i seminariesammenhæng.

Medlemskab af SELF

Det koster 400 kr. årligt at være medlem af SELF. Beløbet er med til at dække dele af de omkostninger der er i forbindelse med afvikling af kurserne samt bestyrelsens arbejde.
Kontingentet er fradragsberettiget.

For at melde dig ind i foreningen kontakt:

Kasserer:
Susanne Jacobsen
c3VzYW5uZS5qYWNvYnNlbjIxQHNrb2xla29tLmRr [4]
Område
9800 Hjørring

Selskabet for Bygningsfysik

Selskabets formål er at arbejde for den videnskabelige og tekniske udvikling inden for bygningsfysik, således at bygningsfysiske sammenhænge beskrives og dokumenteres. Ved bygningsfysik forstås hovedsageligt fugt- og varmetekniske forhold i bygninger. Brand, akustik og statik er kun omfattet i det omfang fugt- og varmetekniske forhold berøres heraf.

Hvis der er tale om problemer relateret til bygningsfysiske forhold er det Selskab for Bygningsfysiks formål at udbrede kendskabet hertil, således at problemerne kan undgås, eller mindskes. Denne videnformidling skal ske i alle led inden for byggeriet; fra forskning til udførelse.

Endvidere er det Selskab for Bygningsfysiks formål at give sine medlemmer lejlighed til at holde sig ajour med og præge udviklingen på det bygningsfysiske område f.eks. gennem udgivelse af fagblad, afholdelse af konference, foredrag. Selskabet vil inden for vort område virke for medlemmernes efteruddannelse og kompetenceudvikling.

Vi skal bygge bedre...

En måde at nå dette mål på er at udnytte de bygningsfysiske forhold i langt højere grad, end vi hidtil har været vant til. Samtidig kan en stærkere fokusering på bygningsfysik forhindre eller reducere skader i bygninger.

Der er faktisk stor viden på området, den bruges bare ikke optimalt. Derfor er det nødvendigt med et forum, hvori bygningsfysiske forhold diskuteres, og erfaringer udveksles.

For virkelig at blive klogere skal denne erfaringsudveksling ske inden for alle dele af byggebranchen:

• Forskere
• Projekterende ingeniører
• Arkitekter
• Producenter
• Brancheorganisationer
• Myndigheder
• Bygherrer
• Udførende entreprenører

Derfor stiftes Selskab for Bygningsfysik, et selskab der er forankret i IDA, men som på ingen måde er forbeholdt ingeniører.

En vigtig del af aktiviteterne i selskabet vil blive gå-hjem-møder om aktuelle emner, men selskabet vil også åbne mulighed for dannelse af studiegrupper og anden udveksling af viden.

Medlemsforhold

Som medlemmer kan optages:

1. Medlemmer og juniormedlemmer af IDA, der har udtrykt ønske herom.

Medlemmer, der ikke selv har meldt sig ind i en fagteknisk gruppering, kan efter retningslinier fastlagt af IDA, blive optaget i selskabet.

2. Ikke-optagelsesberettigede personer, der har særlig viden om eller tilknytning til selskabets arbejdsområde. Ikke- optagelsesberettigede personer betaler et kontingent, der fastsættes af IDAs Repræsentantskab.

3. Erhvervsvirksomheder og institutioner, der gennem videnskabelig, teknisk eller anden faglig virksomhed har en særlig tilknytning til selskabets arbejdsområde. IDAs Repræsentantskab fastsætter et minimumskontingent herfor. Sådanne virksomheder eller institutioner kan udpege en repræsentant som medlem af selskabet. En sådan repræsentant skal opfylde betingelserne i pkt. 1 eller 2. Stk. 2. Bortset fra juniorer er alle medlemmer af selskabet, inkl. de i stk.1, pkt. 3 nævnte repræsentanter for virksomheder og institutioner, stemmeberettigede og valgbare til selskabets bestyrelse; dog kan kun medlemmer af IDA vælges til formand og næstformand. Stk. 3. Udmeldelse sker ved henvendelse til IDA.
Område
2970 Hørsholm

Senior Erhverv Danmark

Senior Erhverv Danmark er et netværk for jobsøgende over 50 år, som vil tilbage på arbejdsmarkedet.

På landsplan er vi mere end 20 foreninger med ca. 1300 medlemmer, der i fællesskab aktivt arbejder for at skaffe jobs til hinanden.

Du kan som virksomhed eller jobsøgende komme i kontakt med en af afdelingerne ved at klikke på kortet.

Medlemmerne har en afklaret holdning til fortsat at være aktive opgaveløsere til gavn for sig selv, for virksomheder og for samfundet.

Vi ser frem til at komme i kontakt med dig.

Idégrundlag

Idégrundlaget er at Senior netværket skal skabe kontakt til flest mulige af de ledige seniorer, der ønsker at komme i job igen. Seniorerne skal efter ideen med ’selvaktiveringstanken’ selv gennem en frivillig indsats være med til at oparbejde efterspørgsel på deres kompetencer og erfaring.

Seniorerne skal selv være med til at afsøge markedet for jobs, hvor de værdsættes og aflønnes i forhold til de kompetencer og den erfaring, de er i besiddelse af. Seniorerne skal selv være med til at gøre sig kendte på disse kvaliteter:

* kompetencer
* livserfaring
* forandringsvillighed
* fleksibel ansættelsesform
* konsulent-, projekt- eller vikarbasis
* ansættelse til en konkurrencedygtig men acceptabel løn

Idegrundlaget er også at Seniornetværket skal kunne medvirke til kundernes succes ved at tilbyde medarbejdere, der kan skabe:

* økonomisk resultater
* stabilitet
* godt arbejdsmiljø

Målsætning

Målsætningen er at skaffe job til så mange medlemmer som muligt
at tilføre erhvervslivet manglende arbejdskraftreserver.

Til virksomheden:
- at levere veluddannet og kompetent arbejdskraft til både det private erhvervsliv og den offentlige sektor
- at levere arbejdskraft der er fleksibel og forandringsvillig med hensyn til jobindhold, arbejdsmetoder og tid
- at kombinere den rette medarbejder med det rette job

For medlemmet:
- at skabe efterspørgsel for seniorernes arbejdskraftressourcer
- at motivere og opmuntre ledige seniorer til genansættelse på arbejdsmarkedet
- at tilskynde ledige seniorer til fortsat uddannelse og opgradering af kvalifikationer
- at skaffe spændende og udfordrende jobs til seniorerne
- at højne seniorernes selvværd, selvudvikling og økonomiske muligheder

For samfundet:
- at indsluse flest mulige af de ledige seniorer på arbejdsmarkedet for at få gavn af den ekstra arbejdskraftreserve
- at reducere antallet af erhvervsduelige personer på offentlig forsørgelse

Medlemmet

Som medlem er man velkommen til i den lokale forening at bruge kontorfaciliteterne eller få anden jobrelateret vejledning og hjælp.

Her kan man skrive ansøgninger og CV’er eller få en god snak med et andet medlem i samme situation. Kan man selv være den ’givende’ med råd og bistand til andre, er der også brug for det.

Desuden kan man deltage i forskellige projekter som "Åben Hus" arrangementer, café møder, kurser, foredrag og temadage.

Hovedtanken er, at det menige medlem hele tiden skal være med i processen i den lokale Senior Erhverv forening for at forbedre jobsituationen - altså påtage sig et ansvar for egen - og også for kollegers jobsituation.

----
Vil du findes af netværksinteresserede? Tilmeld dit netværk hos Netværksportalen og bliv en del af listen over netværk i Danmark.
Område
6000 Kolding

Sergentmessen Den Kongelige Livgarde

Sergentmessen Ved Den Kongelige Livgarde har til formål at skabe nogle værdige rammer, som
sergentmessens medlemmer kan benytte i fritiden. Derudover er det Sergentmessens mål at
skabe en økonomi der gør det muligt at repræsentere Sergentkorpset på en værdig måde.

Messen har åbent alle hverdage fra klokken 1100 til 1300, hvor der serveres gratis kaffe for
alle medlemmer. Medlemmer kan derudover på alle tider af døgnet hente en nøgle ved vagthavende
befalingsmand på Høvelte Kaserne.

I Sergentmessen kan du udover at ordne verdenssituationen med dine kollegaer fordrive tiden med

Playstation 3 på Storskærm
Se film på storskærm
Billard
Dart
bordfodbold
Grill
PC med internet adgang

Messens medlemmer kan også låne lokalerne til egne arrangementer (enheds arrangementer, private fester o.lign)
Område
4200 Slagelse

Sex & Samfund

Som privat medlemsorganisation spiller Sex & Samfund rollen som vagthund på de seksuelle rettigheders område. For mange af de seksuelle rettigheder og goder, vi troede var kommet for at blive, er under pres.

Da Sex & Samfund så dagens lys i 1956 – under navnet ”Foreningen for familieplanlægning” – stod arbejdet for at forebygge uønsket graviditet, abortspørgsmålet, obligatorisk seksualundervisning i folkeskolerne og oplysning om prævention øverst på dagsordenen. Knap 50 år senere har danske kvinder fået adgang til abort, seksualundervisning er et obligatorisk fag i folkeskolen, og foreningen er også begyndt at arbejde internationalt.

Et eksempel på, at det stadig er vigtigt at nogen råber op herhjemme, er kommunalreformen.

Sex & Samfund har i 2005 arbejdet intenst for at forebyggelsesindsatsen mod sexsygdomme, hiv/aids og uønskede graviditeter ikke bliver nedprioriteret, når kommunerne den 1. januar 2007 overtager den såkaldt borgerrettede forebyggelse fra amterne. Fra den dato er det kommunerne, der får ansvaret for at forebygge, at raske medborgere bliver syge, og for at kronisk syge medborgere genoptrænes og rehabiliteres, så de ikke belaster sygehusvæsenet mere end højst nødvendigt. Det er nemlig kommunerne, der skal betale for indlæggelse og ambulant behandling på sygehusene. Omvendt bliver det regionerne, der skal tage sig af både behandling og forebyggelse af medborgerne, når de er indlagt på sygehusene.

I den situation frygter Sex & Samfund, at kommunerne vil rette forebyggelsesressourcerne mod folk, der lider af sygdomme, der har med kost, røg, alkohol og (mangel på) motion at gøre. Det vil de gøre af rent økonomiske årsager. Derfor er der grund til at bruge energi på at sikre, at forebyggelsen også rettes mod raske mennesker, der ikke skal blive syge af at dyrke sex eller blive uønsket gravide.

Også på det internationale arbejdsfelt spiller Sex & Samfund rollen som vagthunden, der kæmper for at sundhed og rettigheder i forbindelse med sex, graviditet, fødsel og abort bliver placeret højt på den politiske dagsorden. Vi kæmper også for, at trufne beslutninger føres ud i livet og ikke bare forbliver flotte ord på et stykke papir, der tages frem ved højtidelige lejligheder. Derfor har Sex & Samfund brugt megen energi i 2005 på at forstærke den tætte, kritisk dialog med både danske og internationale politikere. Formålet har været at tale med høj og klar stemmeføring på vegne af blandt andre de kvinder, der dør i udviklingslandene som følge af fødsler og aborter – blot fordi der ikke er læger, jordemødre eller sygeplejersker til rådighed. Eller fordi de mangler noget så simpelt som moderne præventionsmidler, der kan forebygge graviditet og sexsygdomme.

Vi ønsker at sikre retten til reproduktiv sundhed og seksualoplysning som en menneskeret uanset alder, køn, religion, ægteskabelig og social status.

Vi ønsker at bidrage til at skabe de bedst mulige fysiske, psykiske og sociale vilkår for den enkeltes reproduktion, seksuelle trivsel og selvbestemmelsesret.

Vi mener, at åbenhed og viden om seksualitet er afgørende for det enkelte menneskes livskvalitet, og derfor arbejder vi for at udbrede information, åbenhed og tolerance om sex og samlivsspørgsmål.

Vi ser adgang til sikre præventionsmidler og viden og god vejledning som fundamentale for menneskers ret til selv at bestemme over egen krop og kvinders ret til at vælge, om og hvornår de ønsker at få børn.

Sex & Samfund er en ikke-kommerciel forening (NGO) uden religiøs eller partipolitisk tilknytning. Vi samarbejder med andre foreninger og organisationer, der arbejder for beslægtede mål, og har siden etableringen i 1956 været medlemmer af verdens førende familieplanlægningsorganisation, International Planned Parenthood Federation.

Mål og strategier

Sex & Samfund har tre mål i foreningens arbejde:

Seksuel trivsel
Vi arbejder for en verden, hvor mennesker udnytter seksuallivets muligheder til at få et rigere liv i overensstemmelse med lyst og behov og i respekt for andres.

Ønskebørn
Vi arbejder for en verden, hvor mennesker selv beslutter om, og hvornår de vil have børn.

Ingen sexsygdomme
Vi arbejder for en verden, hvor menneskers livskvalitet ikke forringes unødvendigt af seksuelt overførbare sygdomme.

Strategier

Sex & Samfund har opstillet fem strategier for foreningens arbejde og for, hvordan man kan nå målene:

1. Det informerede valg
At træffe valg om kærlighedslivet indebærer viden om seksualitet, sexsygdomme, prævention, graviditet og abort. Det enkelte menneske skal have mulighed for at træffe et informeret valg.

Et informeret valg vil sige, at man har den viden, der skal til, men også at man er bevidst om konsekvenserne af sine handlinger.

Sex & Samfund støtter og igangsætter aktiviteter, der øger menneskers viden og bevidsthed om seksualitet, sexsygdomme, prævention, graviditet og abort, så alle kan få mulighed for at realisere ønsker til seksuallivet. Foreningen arbejder specielt med unge, kvinder og grupper med anden etnisk baggrund.

2. Prævention og sundhedsydelser til alle
Alle skal have let adgang til billig, ufarlig, sikker og brugervenlig prævention, og samfundet skal opbygge et sundhedssystem, hvor alle har adgang til information om prævention, behandling af sexsygdomme og sikre fødsler og aborter.

Både nationalt og internationalt støtter Sex & Samfund projekter og aktiviteter, der har til formål at højne kvantiteten og kvaliteten af sundhedsydelser, så alle får den hjælp og behandling, de har brug for.

3. Det rummelige samfund
Et rummeligt samfund betyder et samfund, der er tolerant, hvor seksuelle og reproduktive rettigheder respekteres, og hvor mennesker frit, åbent og offentligt kan diskutere seksuel trivsel, ønskebørn og sexsygdomme.

Sex & Samfund støtter og tager initiativ til projekter, som skal øge dialogen og forståelsen mellem mennesker i skolerne, blandt politikere, i medierne – overalt i samfundet, så vi nedbryder fordomme og tabuer om sex og undgår stigmatisering af personer.

4. Selvtillid og styrke
Ved at styrke menneskers selvtillid og handlekraft, bliver de bedre til at udnytte lovsikrede seksuelle og reproduktive rettigheder. Det kræver, at mennesker har kendskab til disse rettigheder og har ressourcerne til at føre dem ud i livet.

Sex & Samfund iværksætter og støtter projekter rettet mod at styrke udsatte grupper, kvinder og unges bevidsthed, så de udstyres med handlekompetencer, der gør dem i stand til at kæmpe for og udnytte deres rettigheder.

5. Lovgivning og retsvæsen
Retten til selv at bestemme over egen krop og seksualitet bør være en integreret og fast del af international og national lovgivning, så alle kan beskyttes mod seksuel diskrimination, vold, tvang og overgreb.

Sex & Samfund iværksætter og støtter initiativer, der skal øge integrationen af internationale love og konventioner om seksuelle og reproduktive rettigheder i national lovgivning verden over.

Desuden søger vi at påvirke danske politikere til at øge presset på andre regeringer for at overholde internationale konventioner, så alle kan få mulighed for at realisere deres ønsker til seksuallivet.

Det internationale arbejde

Hvor Sex & Samfund nationalt forsøger at nå sine mål ved at arbejde med konkrete aktiviteter, forsøger vi i det internationale arbejde at nå målene ved:

* at indgå i partnerskaber med organisationer i udvalgte udviklingslande om at gennemføre projekter og aktiviteter, der kan styrke indsatsen for seksuelle og reproduktive rettigheder;
* at støtte danske udviklingsorganisationer i at inkludere seksuel og reproduktiv sundhed i deres aktiviteter;
* at påvirke danske politikere og sikre offentlig opbakning til at yde bistand til området, ved f.eks at gennemføre oplysningskampagner, og møder og studieture for politikere og journalister;
* at samarbejde med internationale organisationer og netværk.

Bliv medlem

Sex & Samfund har brug for medlemmer. Jo flere vi er, desto stærkere kan vi fremføre vores mærkesager.

Større folkelig og økonomisk opbakning vil give Sex & Samfund bedre muligheder for at fungere som vagthunden, der arbejder målbevidst for seksuel sundhed og seksuelle rettigheder.

Som medlem modtager du Sex & Samfunds nyhedsbrev - og du får mulighed for at præge Sex & Samfunds arbejde. Det kan enten ske ved deltagelse i den årlige generalforsamling eller gennem lokalt engagement.

----
Tilmeld dit netværk eller din erfa-gruppe i dag, og lad Netværksportalen være din nye platform til eksponering. Netværksportalen - en samlet indgang til netværk i Danmark.
Område
1634 København V

Shopping Svendborg

Shopping Svendborg, der er en sammenslutning af detailhandlere, liberale erhverv og servicefag i Svendborg, har siden starten i 1970'erne arbejdet på at trække kunder til Svendborg igennem forskellige aktiviteter og målrettet markedsføring.

Detailhandlere skal opfylde visse servicekrav for at opnå medlemskab, eksempelvis modtagelse af Dankort som betalingsmiddel og ombytning af varer inden for 8 dage.

Shopping Svendborg logo er synligt i alle medlemsforretninger og til dels i egen annoncering.

Shopping Svendborg forsøger at skabe enighed i byen om åbningstider og påtager sig herefter at markedsføre disse.

Torvet i SvendborgShopping Svendborg arbejder hele tiden på at bidrage til miljømæssige og parkeringsmæssige forbedringer i byen, ligesom der arbejdes på at fremme et godt samarbejde mellem byens handlende og disses personale samt mellem de handlende og de lokale myndigheder.

Shopping Svendborg har kontingentindtægter på ca.1 mio. kroner excl. moms om året.

Foreningens målsætning for fordeling af kontingentindtægterne er maksimalt 40 % til administration og de resterende 60 % til aktiviteter samt markedsføring.

Shopping Svendborg bestyrelse har ansat en markedskoordinator til at forestå det daglige arbejde, herunder især udarbejdelse af aktivitets- og markedsføringsplaner samt gennemførelse af disse.

Medlemsfordele

Se på listen herunder for at se hvilken fordele du får ved at være medlem af Shopping Svendborg:

* Op til 20 % annoncerabat hos ugeavisen og Fyns Amts Avis. Se rabataftale for nærmere info.
* 19 % på annoncering i gratisavisen Søndagsavisen.
*
* Rabat på standard-annoncering i Radio Diablo. Se rabataftale for nærmere info.
* Avisfordels abonnement med 30 % rabat, og daglig avis som leveres i forretningen.
* Gratis profilomtale af forening og aktiviteter.
* Aktiviteter ud i gaderne, til gavn for forretningerne.
* Fælles deko og spots til aktiviteterne. (tilkøbes)
* Ny aktiv hjemmeside.
* Fælles gavekort til alle Shopping Svendborg – medlemmer ( ca. 12.000 stk. svarende til en årlig omsætning på 4.0 mio. kr.)
* Mulighed for deltagelse på www.shopping-svendborg.dk – siderne/tillæg.
* Udlejning af Shopping Svendborgs minitog til specialpris.
* Mulighed for deltagelse i forskellige arrangementer, f. eks.
* Gammel Torvedag, Jazz, Natåbent, udsalg, Præmieregn o. lign.
* Udlejning af boder til specialpris.
* Udlejning af scene til specialpris.
* Flagning i gågaderne til specialpris.
Område
5700 Svendborg

Sikkerhedsbranchen - Den Danske Brancheforening for Sikkerhed og Sikring

SikkerhedsBranchen er en interesseorganisation bestående af virksomheder, der arbejder professionelt med sikkerhed og sikring.

Brancheforeningen blev stiftet i 1992. Foreningens over 300 medlemmer tegner sig i dag for ca. 90 procent af markedets totale omsætning.

Dermed fremstår SikkerhedsBranchen som en stærk aktør, der ud over at varetage medlemmernes interesser, også har til opgave at sætte vigtige emner om sikkerhed og sikring på den politiske dagsordenen.

En troværdig samarbejdspartner
Alle SikkerhedsBranchens medlemmer lever op til foreningens etiske regelsæt, som sikrer medlemmernes kunder - og herunder slutbrugerne - seriøse og professionelle samarbejdspartnere, der garanterer fortrolighed om kundernes sikring.

Via uddannelse af branchens medlemmer, information om brug af sikringsprodukter, undervisning og udvikling af standarder yder SikkerhedsBranchen kunderne en ekstra sikkerhed ved samarbejde med medlemsvirksomhederne.

SikkerhedsBranchen optræder endvidere som en seriøs samarbejdspartner i mange sager om sikkerhed og sikring med bl.a. politi, Forsikring & Pension, Det Kriminalpræventive Råd, Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut, Justitsministeriet, Forsvaret, Forbrugerstyrelsen, Center for Menneskerettigheder, faglige organisationer m.fl.

Stærk struktur
SikkerhedsBranchen har valgt en struktur og en professionel ledelse, der sikrer foreningens stærke position - også i fremtiden.

På disse sider kan du læse meget mere om SikkerhedsBranchen - og bl.a. om vores struktur, historie og vedtægter.

Medlemsfordele

"Indmeldelsesblanket", "Assistance-erklæring" og "Tro og love-erklæring" findes som menupunkter. Bilagene printes, udfyldes og sendes til sekretariatet.

Et ”brand”

Det overordnede mål med aktiviteterne udadtil er at profilere SikkerhedsBranchen som et ”brand”. En del af profileringen er en mediestrategi, som sikrer os en stærk pressekontakt. Offentlige og private beslutningsdeltagere skal opfatte SikkerhedsBranchen som en seriøs samarbejdspartner og forbrugerne skal vide, at SikkerhedsBranchens medlemmer leverer et ordentligt produkt inklusive vejledning om relevante regler for installation og brug af produktet. Succeskriteriet er at medlemskab skal være en klar markedsføringsmæssig fordel for medlemmerne.

Certificering

Mange medlemmer af SikkerhedsBranchens er blevet ISO 9001-certificeret på områderne ITV, Vagt, Livvagter, AIA og Mekanisk Sikring. Certificeringen, der garanteres af Dansk Standard (DS), hæver kvaliteten betragteligt på områder, hvor kunder og myndigheder har haft svært ved at vurdere udbyderne.

Certificeringen vil efterhånden brede sig til SikkerhedsBranchens medlemmer på andre områder. De næste områder bliver ADK, Rådgivning og Leverandører. Målet er, at alle medlemmer af SikkerhedsBranchen skal have mulighed for at blive certificeret.

SikkerhedsBranchen og Dansk Standard har udviklet en model, der har flyttet alt det tunge papirarbejde væk fra virksomheden og over i SikkerhedsBranchen. Det gør det muligt at lave en ISO 9001-certificering af et arbejdsområde i en virksomhed for få tusinde kroner om året. Derfor kan også SikkerhedsBranchens medlemmer med få ansatte deltage i certificeringen.

Uddannelser

SikkerhedsBranchen er også kursusvirksomhed for medlemmerne. Vi hjælper med at finde relevante kursustilbud, og har medlemmerne uddannelsesbehov, som ikke kan dækkes af markedets udbud, laver vi nye uddannelsestilbud sammen med uddannelsesinstitutioner og kursusarrangører. I arbejdet involveres typisk udvalgsledelserne for den gruppe medlemmer, der arbejder med det pågældende område. På hjemmesiden kan man ved at vælge ”Kurser” i den vandrette, grå bjælke øverst se en oversigt over uddannelser og kurser.

Information

Medlemmerne informeres løbende om ny lovgivning, hvor processen i Folketinget følges fra fremlæggelse til vedtagelse/forkastelse.

Ofte vil medlemmerne være informeret forinden, idet SikkerhedsBranchen deltager i høringsprocessen eller allerede i det lovforberedende arbejde.

På samme måde informeres medlemmerne om nye regler og standarder. Ofte er de selv med til at lave dem. Det var medlemmer af SikkerhedsBranchen, der leverede den model for overvågning uden for banker, som i 2004 fik justitsministeren til at ændre holdning til det mangeårige krav fra bankernes ansatte og arbejdsgivere. Samtidig holdt SikkerhedsBranchen en række møder med Datatilsynet om fortolkning af reglerne for overvågning. SikkerhedsBranchen var med i hele arbejdet på den overvågningslov, der trådte i kraft 1. juli 2007.

Hjælp i konkrete sager

SikkerhedsBranchens sekretariat tager konkrete sager fra medlemmerne op og yder bistand og rådgivning. Sagerne skal blot opfylde den betingelse, at de skal være af generel eller principiel betydning for flere medlemmer.

Service

Service til medlemmer, der har problemer med ”papirarbejdet”. Et eksempel er Vagtudvalgets medlemmer, som tilbydes forskellige standardpapirer. En sag afslørede, at nogle medlemmer arbejdede med mangelfulde kontrakter. I samarbejde med vagtudvalgsledelsen er der lavet en række standardforbehold, som medlemmerne kan bruge eller lade sig inspirere af.

SikkerhedsBranchens hjemmeside har en åben del, som alle kan se, og en lukket del, hvor kun medlemmerne kan komme ind. På denne del og via vort mailsystem finder der en udbredt erfaringsudveksling sted. Kommer et medlem med et problem, kan vi spørge ud, om det er generelt og om nogen har en god løsning. I ovenstående tilfælde fra vagt-udvalget hentede vi på den måde hurtigt en række eksempler på kontrakter hos medlemmer, som vi så i anonymiseret form kunne bruge. Det sparede os meget tid i en situation, hvor vi bedømte ”hullet” i nogle kontrakter til at være så stort, at det ikke var en sag, der måtte tage flere uger.

Myndigheder og offentligheden

SikkerhedsBranchen samarbejder med en række institutioner, der har betydning for vore medlemmer, fra Folketinget over politi, forsvar og forsikringsselskaber til Institut for Menneskerettigheder på Københavns Universitet. Kontakterne er af vidt forskellig karakter. Med nogle holdes der regelmæssige møder, hvorfra der udsendes referater. Med andre er kontakten mere uformel, men overordnet ønsker SikkerhedsBranchen at profilere sig hos myndigheder og meningsdannere, direkte og indirekte via medierne, for at vore medlemmer kan få indflydelse.

Vi ønsker at være i kontakt med dem, der bestemmer noget, formelt og uformelt.

Et eksempel på det sidste er Institut for Menneskerettigheder, som vi henvendte os til efter at medarbejdere fra instituttet havde udtalt sig til en avisartikel. Det er vor bedømmelse, at instituttet betyder noget for den offentlige mening. Derfor opsøgte vi dem, og foreløbig er det endt i, at vi sammen har lavet flere offentlige møder.

Branchen

Et medlemskab giver mulighed for at påvirke resten af branchen. Medlemsskaren omfatter stort set alle væsentlige aktører i branchen. Det giver en unik mulighed for udvalgene for at modtage input af høj kvalitet fra de andre udvalg, og en unik mulighed for at påvirke udvikling og initiativer i andre grene af branchen gennem direkte kontakt med de andre udvalg.

De enkelte udvalg fungerer naturligvis også som ”erfa-grupper”, hvor erfaringsudvekslingen ofte munder ud i konkrete initiativer via sekretariatet og arbejdsgrupper.

Standarder

Et medlemskab betyder, at man kan være med til at sætte normer og standarder for branchen i et forum, hvor standarderne har både lovgivernes, samarbejdspartnernes, kundernes og offentlighedens bevågenhed.

Rabatter

SikkerhedsBranchen har indgået en række rabataftaler. Rabataftalerne kan ses på hjemmesiden på http://www.sikkerhedsbranchen.dk/artikler.asp?mode=vis&artikel=true&kategoriid=5&id=67

Område
2650 Hvidovre

Sjællandske familielandbrug

Sjællandske Familielandbrug er Danmarks største familielandbrugs forening/organisation med ca. 900 medlemmer, hvoraf de 550 er aktive jordbrugere. Vi har som formål "at varetage medlemmernes faglige, økonomiske, sociale og kulturelle interesser indadtil og udadtil". Dette formål forsøger vi at leve op til ved dels at tilbyde vores medlemmer at løse service- og rådgivningsopgaver, dels ved at lave sociale og kulturelle arrangementer, som er med til at styrke og fastholde livet på landet.

Foreningen har sin rod i de gamle husmandsbevægelser fra begyndelsen af det forrige århundrede og fejrede i 2002 sit 100 års jubilæum.

Det står vi for

I Sjællandske Familielandbrug lægger vi vægt på at livet på landet er præget af mangfoldighed og alsidighed, det er grundlaget for foreningens virke både politisk og i den faglige rådgivning. Det betyder, at vi ønsker en landbrugspolitik, hvor der skabes grundlag for så mange selvstændige landbrug som muligt.

Et sådan grundlag er ikke kun politisk bestemt, det bestemmes også af erhvervets egne udøvere, ikke mindst når man går nye veje i både produktion og ejerformer.
I Sjællandske Familielandbrug er det en af de opgaver, vi i vores rådgivning kan være med til at løse, når der skal tænkes nyt.

Vi har gennem mange år opbygget en betydelig viden og ekspertise inden for mange områder af landbruget. Denne viden deler vi gerne med vores medlemmer.

Det står vi for

I Sjællandske Familielandbrug lægger vi vægt på, at livet på landet er præget af mangfoldighed og alsidighed. Det er grundlaget for foreningens virke både politisk og i den faglige rådgivning. Det betyder, at vi ønsker en landbrugspolitik, hvor der skabes grundlag for så mange selvstændige og levedygtige landbrug som muligt.

Et sådan grundlag er ikke kun politisk bestemt, det bestemmes også af erhvervets egne udøvere, ikke mindst når man går nye veje i både produktion og ejerformer. I Sjællandske Familielandbrug er det en af de opgaver, vi i vores rådgivning kan være med til at løse, når der skal tænkes nyt.

Vi har gennem mange år opbygget en betydelig viden og ekspertise inden for mange områder af landbruget. Denne viden deler vi gerne med vores medlemmer.

Det er bedre at støtte natur, dyr og kvalitet end produktion, vækst og volumen.

Der er i samfundet et stadig stigende krav om mere natur. Vi må ofte lægge ører til politikernes ønsker om mere natur og mindre landbrug på de danske arealer. Der er derfor paradoksalt at Fødevareministeriet har barberet budgettet til MVJ- ordningen fra 300 til 90 millioner kroner. Det betyder at støtten er faldet fra 4000 kr. pr. hektar til 1400 kr.

Med de stigende kornpriser, fjernelse af brakkravet og nedsættelsen af MVJ-tilskuddet, risikerer vi at mange landmænd for at optimere indtjeningen, vil pløje græsmarkerne op og begynde at dyrke korn på arealerne igen, til skade for miljøet.

Samtidig er det signal der sendes fra politikkerne, demoraliserende for de rigtig mange landmænd der gerne vil gøre og gør meget for naturen. De vil få svært ved at holde gejsten oppe, når de ser støtten til arbejdet skæres så dramatisk.

Vi mener, at ønsker samfundet at landmandens jord udlægges som natur, må samfundet også betale landmanden for arbejdet. Hvad enten det er til at slå græsset, eller til levende dyr, der afgræsser arealerne.

Familielandbruget arbejder for, at støtten ikke primært tilfalder de største producenter, men i højere grad tilgodeser alle produktionsstørrelser samt natur og miljø.

Hvad får du som medlem :

Aktuel information

Information om aktuelt inden for landbruget både fagligt og politisk fås i LandbrugsAvisen, der udgives af Landbrug & Fødevarer og sendes til alle medlemmer af Familielandbruget. Det er også stedet, hvor man kan blande sig i debatten om politiske emner.

Lokalforeninger

Sjællandske Familielandbrug er organiseret med en række lokalforeninger, der typisk dækker fra 2 til 5 kommuner. Lokalforeningerne giver medlemmerne mulighed for at møde hinanden i lokalområdet, og dermed bliver det et sted for både fagligt, kulturelt og socialt samvær.

Vil du være medlem?

Ønsker du at blive medlem så send en mailto:bWhzQGdlZmlvbi5udQ== eller kontakt os - vi er parat til at tage imod din indmeldelse eller fortælle mere om mulighederne i Sjællandske Familielandbrug.

Medlemsfordele

Brug dit medlemskab af Sjællandske Familielandbrug aktivt. Både når det gælder politisk indflydelse, men også når det gælder økonomi.

Vi har nedenfor samlet en del af de indkøbs- og samarbejdsaftaler, vi som forening har indgået. Brug dem, de er lavet for at give dig som medlem en lettere hverdag, når der skal handles ind.

Diesel, Benzin og Fyringsolie

Vi har i samarbejde med Q8 lavet en meget fordelagtig indkøbsaftale, hvor du som medlem kan få rabat på køb af diesel, benzin og fyringsolie. Se mere på www.sjfl.dk eller kontakt:

Distriktschef, Klaus Jensen, Tlf. kontor: 55 37 54 48

Tlf. mobil: 40 11 53 29

E-mail: klje@Q8.dk

Forsikring, ejendom og løsøre

Lokalforsikring – kontakt Lokalforsikring på tlf. 55 75 09 99 og oplys du er medlem af Sjællandske Familielandbrug

Tryg – kontakt Tryg på tlf. 87 25 92 10 og oplys du er medlem af Sjællandske Familielandbrug og henvis til aftalen med Familielandbruget.

Dansk Landbrugs Indkøbsklub. Brug link på forsiden og kom direkte til hjemmesiden der er opdateret med alle tilbud. Du har også mulighed for at få brochure på sekretariatet. (rabatsatser i parentes er vejledende)

· Børsen (50/25%)

· Landkøb – hjemmeside med direkte salg til kunder – gratis annoncering det første år for medlemmer

· Vordingborg Køkkenet A/S (12,5/10%)

· Eagle luftfoto (22%)

· Kansas (15%)

· Træ-Nord (op til 40%)

· Mitsubishi (7% på gulpladebiler, rabat på købspris før afgifter og moms)

· Sonofon (variabel)

· Falck (op til 20%)

· DanCenter/Danland (11%)

· Gruppelivsforsikring og gruppepension

· Sundhedsforsikring
Område
4320 Lejre
(Viser 861 til 870 af 1058)

Powered by Secoya CMS - www.secoya.dk