Rotary Danmark

Rotary er et lokalt og internationalt netværk med spændende muligheder for aktive erhvervsfolk, ledere og selvstændige, der ønsker at udvikle deres erhvervsmæssige kompetence. Rotary består af engagerede og motiverede mænd og kvinder, der sætter høje etiske standarder som mål.

Rotary er en unik, verdensomspændende organisation, der giver mulighed for menneskelig og faglig udvikling på tværs af faggrænser og niveau. Rotary er for mænd og kvinder i ledelsesmæssige funktioner i private og offentlige virksomheder eller selvstændige, som på tværs af faggrænser ønsker at lære andre ledere at kende, skabe netværk og trække på hinandens erfaringer.

Rotary er for dem, som vil udføre et værdifuldt arbejde sammen med andre - for lokalsamfundet og for den internationale verden.

Rotary har som formål at fremme og styrke viljen til at gøre noget for andre som en forudsætning for al god virksomhed og det kan anskueliggøres ved at Rotary opmuntrer den enkelte rotarianer til

* at udvikle sit netværk,
* at være åben for andres meninger og vise forståelse for andres vilkår,
* at anerkende andres indsats og arbejde,
* at interessere sig for det omgivende samfund og gøre en humanitær indsats,
* at virke til gavn for international forståelse.

Rotary International

Rotary er en verdensomspændende organisation med ca. 1,2 mio. medlemmer i 166 lande. I Danmark er der ca. 12.000 medlemmer i 272 klubber. Rotary International har hovedsæde i Evanstone, USA og har desuden et antal regionskontorer.

Hvert år vælger Rotary International en ny verdenspræsident, der fremlægger sine visioner for det kommende år. Disse kommer til udtryk i globale temaer, som det enkelte land og den enkelte klub omsætter til lokale forhold.

Indsatsområderne kan f.eks. være:

* at sikre rent drikkevand
* at alle får mulighed for at lære at læse og skrive
* at sikre et bedre sundhedsvæsen

Det er samfundsopgaver som klubberne eller distrikterne bør engagere sig i lokalt, nationalt eller internationalt.

Et af Rotary's store projekter siden 1983 har været udryddelse af sygdommen Polio på verdensplan. I forbindelse med dette projekt vaccinerede rotarianere, deres familier og venner ca. 150 mio. børn på en dag. Læs mere om projektet her...

Et andet af Rotary's store projekter er ungdomsudveksling - et internationalt program, som årligt involverer mange rotarianere og tusindvis af unge over hele verden.

Den lokale Rotary klub

Den lokale rotary klub er rygraden i Rotary Internationals verdensomspændende virksomhed. Klubben organiserer sig på en måde, der giver mulighed for dynamik og personligt ansvar.

Funktionerne i klubben går på skift og alle medlemmer bidrager til ledelsen af klubben og til mødernes indhold. Klubbens medlemmer mødes hver uge, hvilket giver nærhed og er en god måde til at lære mange andre mennesker at kende og derved få styrket og udbygget sit personlige netværk.

Klubmødets varighed er ca. halvanden time og kan derved let indpasses i familie-, arbejds- og fritidslivet. Møderne afholdes oftest som gå-hjem-møder, men der er også en del klubber med møder om morgenen eller midt på dagen.

Møderne i klubben er afvekslende og alsidige med f.eks. interessante foredrag inden for erhvervslivet og det lokale og internationale samfund eller som besøg i en virksomhed. Også klubbens egne medlemmer bidrager med indlæg af forskellig art på klubmøderne, der også kan dreje sig om klubbens eget sociale liv, eller danne rammen om planlægning af klubbens engagement i udviklingsprojekter.

Desuden deltager rotarianeren i udvalgsarbejde og andre aktiviteter, som er nødvendige for at klubbens liv er en spændende oplevelse. Ledsagere er velkomne som gæster i klubben.

Det koster at være rotarianer. Kontingentet bruges dels til klubbens egne omkostninger, dels til Rotary's projektarbejde i Danmark og internationalt.

Man bliver medlem af Rotary ved at blive optaget i den klub, der passer bedst m.h.t. til beliggenhed og mødetidspunkt. Som medlem kan optages mænd og kvinder, der har en ledende stilling eller er indehaver af en selvstændig virksomhed eller på anden måde er aktiv og engageret i lokalsamfundet. Klubben optager medlemmer efter opfordring til den enkelte.

Det ugentlige møde i en Rotary klub varer halvanden time, og medlemmerne deltager, hvis ikke de er forhindret på grund af sygdom, bortrejse eller anden tvingende grund. Principielt forventes en mødeprocent på 50%. Mødet er i princippet åbent, og den enkelte Rotarianer kan invitere en gæst med til at deltage i et møde.

Møderne i klubben er afvekslende og alsidige med f.eks. interessante foredrag inden for erhvervslivet og det lokale og internationale samfund eller som besøg i en virksomhed.

Også klubben egne medlemmer bidrager med indlæg af forskellig art på klubmøderne, der også kan dreje sig om klubbens eget sociale liv, eller danne rammen om planlægningen af klubbens engagement i udviklingsprojekter.

Klubbens arbejde ledes af en bestyrelse og et antal udvalg. Rotarianeren deltager i udvalgsarbejde og andre aktiviteter, som er nødvendige for at klubbens liv er en spændende oplevelse.

Ledsagere er velkomne gæster i klubben ligesom rotarianere fra andre klubber altid er velkomne.

Det koster at være rotarianer. Kontingentet bruges dels til klubbens egne omkostninger og dels til Rotary's projektarbejde i Danmark og internationalt.

Er du interesseret i et medlemskab, så henvend dig til den nærmeste Rotary klub i din bopælskommune eller i dit arbejdsområde. En rotarianer skal dog anbefale dig, for at du kan blive medlem.

----
På netværksportalen har vi mange lignende netværk og erfa-grupper i vores database. Tilmeld dit netværk i dag!
Område
2800 Lyngby

Sakskøbing Handelsstandsforening

Sakskøbing by

Sakskøbing handelsstand byder velkommen til en
hyggelig indkøbstur i byens mange specialforretninger.

Sakskøbings historie begyndte i 1200-tallet, og byens købstadsprivilegier stammer fra 1306.

Oprindeligt var den en landsby ved navn Saxthorp, men byen har i sit våben to uldsakse, der antyder, at der kan have været 2 bebyggelser side om side, Saxthorp og Saxokopingh.

Gennem tiderne har udviklingen været nært forbundet med fjorden, der også i nutiden er udskibningssted for bl.a. sukkerfabrikken.

Sakskøbing og Guldborgland ligger mellem de 2 smukke farvande, Sakskøbing Fjord og Guldborgsund.

Sakskøbing er en aktiv handelsby med sportshaller, gågader med moderne butikker.

Område
4990 Sakskøbing

Sama - Sammenslutningen af mindre Arbejdsgiverforeninger i Danmark

SAMA – Sammenslutningen af mindre Arbejdsgiverforeninger

SAMA er sammenslutningen for Danmarks mindre arbejdsgiverforeninger.

Organisationen blev stiftet i december 1997 med det primære formål, at varetage medlemsorganisationernes interesser i Dansk Arbejdsgiverforenings styrende organer.

Mindre arbejdsgiverforeninger har brug for indflydelse i Dansk Arbejdsgiverforening. SAMA arbejder for at vi i fællesskab kan fastholde og udbygge indflydelsen.

Medlemsorganisationerne er vidt forskellige. Det er ok. SAMA arbejder nemlig med respekt for medlemmernes faglige identitet.

Men vi har mange fælles interesser - ikke mindst på erhvervsuddannelsesområdet.

Medlemmerne er organisationer med eget sekretariat, egen faglig organisering og selvstændighed – politisk og økonomisk.

SAMA repræsenterer p.t. ca. 6.000 virksomheder

Vores medlemmers medlemmer arbejder primært indenfor håndværk, handel og service.

- og vi har plads til flere som deler vores grundholdninger.

Nye medlemmer er bestemt velkomne!

SAMA har igennem sine 10 år fordoblet sit medlemsantal.

SAMA er åben for nye medlemsorganisationer.

SAMA dækker områderne håndværk, handel og service.

For at blive medlem skal man være en selvstændig arbejdsgiverorganisation.

- og så skal man dele vores grundholdninger.

Vort telefonnummer er 33 93 48 30.

Samas motto: Hoveder og ikke høveder

I SAMA er alle medlemmer lige – og lige vigtige. Vi stemmer efter hoveder og ikke efter høveder – 1 stemme pr. medlemsorganisation.

Alle overordnede beslutninger træffes i enighed. Samarbejdet bygger på gensidig respekt og med fokus på den fælles repræsentation i Dansk Arbejdsgiverforening.

Medlemmernes faglige profil er meget forskellig. Opretholdelsen af medlemmernes særegne faglige og organisatoriske profil er grundlaget for SAMAs virke.

SAMA arbejder på grundlag af respekt for medlemmernes egen faglige selvstændighed – politisk og økonomisk

* Alle er lige
* Alle er lige vigtige
* 1 stemme pr. medlem - men vi taler os til rette
* Respekt for medlemmernes selvstændighed
* Respekt for medlemmernes faglige profil

----
Netværksportalen giver et effektiv indgang til de bedste netværk og erfa-grupper i Danmark. Bliv fundet af flere netværksinteresserede - tilmeld dit netværk i dag!
Område
2820 Gentofte

Selskabet for Bygningsfysik

Selskabets formål er at arbejde for den videnskabelige og tekniske udvikling inden for bygningsfysik, således at bygningsfysiske sammenhænge beskrives og dokumenteres. Ved bygningsfysik forstås hovedsageligt fugt- og varmetekniske forhold i bygninger. Brand, akustik og statik er kun omfattet i det omfang fugt- og varmetekniske forhold berøres heraf.

Hvis der er tale om problemer relateret til bygningsfysiske forhold er det Selskab for Bygningsfysiks formål at udbrede kendskabet hertil, således at problemerne kan undgås, eller mindskes. Denne videnformidling skal ske i alle led inden for byggeriet; fra forskning til udførelse.

Endvidere er det Selskab for Bygningsfysiks formål at give sine medlemmer lejlighed til at holde sig ajour med og præge udviklingen på det bygningsfysiske område f.eks. gennem udgivelse af fagblad, afholdelse af konference, foredrag. Selskabet vil inden for vort område virke for medlemmernes efteruddannelse og kompetenceudvikling.

Vi skal bygge bedre...

En måde at nå dette mål på er at udnytte de bygningsfysiske forhold i langt højere grad, end vi hidtil har været vant til. Samtidig kan en stærkere fokusering på bygningsfysik forhindre eller reducere skader i bygninger.

Der er faktisk stor viden på området, den bruges bare ikke optimalt. Derfor er det nødvendigt med et forum, hvori bygningsfysiske forhold diskuteres, og erfaringer udveksles.

For virkelig at blive klogere skal denne erfaringsudveksling ske inden for alle dele af byggebranchen:

• Forskere
• Projekterende ingeniører
• Arkitekter
• Producenter
• Brancheorganisationer
• Myndigheder
• Bygherrer
• Udførende entreprenører

Derfor stiftes Selskab for Bygningsfysik, et selskab der er forankret i IDA, men som på ingen måde er forbeholdt ingeniører.

En vigtig del af aktiviteterne i selskabet vil blive gå-hjem-møder om aktuelle emner, men selskabet vil også åbne mulighed for dannelse af studiegrupper og anden udveksling af viden.

Medlemsforhold

Som medlemmer kan optages:

1. Medlemmer og juniormedlemmer af IDA, der har udtrykt ønske herom.

Medlemmer, der ikke selv har meldt sig ind i en fagteknisk gruppering, kan efter retningslinier fastlagt af IDA, blive optaget i selskabet.

2. Ikke-optagelsesberettigede personer, der har særlig viden om eller tilknytning til selskabets arbejdsområde. Ikke- optagelsesberettigede personer betaler et kontingent, der fastsættes af IDAs Repræsentantskab.

3. Erhvervsvirksomheder og institutioner, der gennem videnskabelig, teknisk eller anden faglig virksomhed har en særlig tilknytning til selskabets arbejdsområde. IDAs Repræsentantskab fastsætter et minimumskontingent herfor. Sådanne virksomheder eller institutioner kan udpege en repræsentant som medlem af selskabet. En sådan repræsentant skal opfylde betingelserne i pkt. 1 eller 2. Stk. 2. Bortset fra juniorer er alle medlemmer af selskabet, inkl. de i stk.1, pkt. 3 nævnte repræsentanter for virksomheder og institutioner, stemmeberettigede og valgbare til selskabets bestyrelse; dog kan kun medlemmer af IDA vælges til formand og næstformand. Stk. 3. Udmeldelse sker ved henvendelse til IDA.
Område
2970 Hørsholm

Senior Erhverv Danmark

Senior Erhverv Danmark er et netværk for jobsøgende over 50 år, som vil tilbage på arbejdsmarkedet.

På landsplan er vi mere end 20 foreninger med ca. 1300 medlemmer, der i fællesskab aktivt arbejder for at skaffe jobs til hinanden.

Du kan som virksomhed eller jobsøgende komme i kontakt med en af afdelingerne ved at klikke på kortet.

Medlemmerne har en afklaret holdning til fortsat at være aktive opgaveløsere til gavn for sig selv, for virksomheder og for samfundet.

Vi ser frem til at komme i kontakt med dig.

Idégrundlag

Idégrundlaget er at Senior netværket skal skabe kontakt til flest mulige af de ledige seniorer, der ønsker at komme i job igen. Seniorerne skal efter ideen med ’selvaktiveringstanken’ selv gennem en frivillig indsats være med til at oparbejde efterspørgsel på deres kompetencer og erfaring.

Seniorerne skal selv være med til at afsøge markedet for jobs, hvor de værdsættes og aflønnes i forhold til de kompetencer og den erfaring, de er i besiddelse af. Seniorerne skal selv være med til at gøre sig kendte på disse kvaliteter:

* kompetencer
* livserfaring
* forandringsvillighed
* fleksibel ansættelsesform
* konsulent-, projekt- eller vikarbasis
* ansættelse til en konkurrencedygtig men acceptabel løn

Idegrundlaget er også at Seniornetværket skal kunne medvirke til kundernes succes ved at tilbyde medarbejdere, der kan skabe:

* økonomisk resultater
* stabilitet
* godt arbejdsmiljø

Målsætning

Målsætningen er at skaffe job til så mange medlemmer som muligt
at tilføre erhvervslivet manglende arbejdskraftreserver.

Til virksomheden:
- at levere veluddannet og kompetent arbejdskraft til både det private erhvervsliv og den offentlige sektor
- at levere arbejdskraft der er fleksibel og forandringsvillig med hensyn til jobindhold, arbejdsmetoder og tid
- at kombinere den rette medarbejder med det rette job

For medlemmet:
- at skabe efterspørgsel for seniorernes arbejdskraftressourcer
- at motivere og opmuntre ledige seniorer til genansættelse på arbejdsmarkedet
- at tilskynde ledige seniorer til fortsat uddannelse og opgradering af kvalifikationer
- at skaffe spændende og udfordrende jobs til seniorerne
- at højne seniorernes selvværd, selvudvikling og økonomiske muligheder

For samfundet:
- at indsluse flest mulige af de ledige seniorer på arbejdsmarkedet for at få gavn af den ekstra arbejdskraftreserve
- at reducere antallet af erhvervsduelige personer på offentlig forsørgelse

Medlemmet

Som medlem er man velkommen til i den lokale forening at bruge kontorfaciliteterne eller få anden jobrelateret vejledning og hjælp.

Her kan man skrive ansøgninger og CV’er eller få en god snak med et andet medlem i samme situation. Kan man selv være den ’givende’ med råd og bistand til andre, er der også brug for det.

Desuden kan man deltage i forskellige projekter som "Åben Hus" arrangementer, café møder, kurser, foredrag og temadage.

Hovedtanken er, at det menige medlem hele tiden skal være med i processen i den lokale Senior Erhverv forening for at forbedre jobsituationen - altså påtage sig et ansvar for egen - og også for kollegers jobsituation.

----
Vil du findes af netværksinteresserede? Tilmeld dit netværk hos Netværksportalen og bliv en del af listen over netværk i Danmark.
Område
6000 Kolding

Sex & Samfund

Som privat medlemsorganisation spiller Sex & Samfund rollen som vagthund på de seksuelle rettigheders område. For mange af de seksuelle rettigheder og goder, vi troede var kommet for at blive, er under pres.

Da Sex & Samfund så dagens lys i 1956 – under navnet ”Foreningen for familieplanlægning” – stod arbejdet for at forebygge uønsket graviditet, abortspørgsmålet, obligatorisk seksualundervisning i folkeskolerne og oplysning om prævention øverst på dagsordenen. Knap 50 år senere har danske kvinder fået adgang til abort, seksualundervisning er et obligatorisk fag i folkeskolen, og foreningen er også begyndt at arbejde internationalt.

Et eksempel på, at det stadig er vigtigt at nogen råber op herhjemme, er kommunalreformen.

Sex & Samfund har i 2005 arbejdet intenst for at forebyggelsesindsatsen mod sexsygdomme, hiv/aids og uønskede graviditeter ikke bliver nedprioriteret, når kommunerne den 1. januar 2007 overtager den såkaldt borgerrettede forebyggelse fra amterne. Fra den dato er det kommunerne, der får ansvaret for at forebygge, at raske medborgere bliver syge, og for at kronisk syge medborgere genoptrænes og rehabiliteres, så de ikke belaster sygehusvæsenet mere end højst nødvendigt. Det er nemlig kommunerne, der skal betale for indlæggelse og ambulant behandling på sygehusene. Omvendt bliver det regionerne, der skal tage sig af både behandling og forebyggelse af medborgerne, når de er indlagt på sygehusene.

I den situation frygter Sex & Samfund, at kommunerne vil rette forebyggelsesressourcerne mod folk, der lider af sygdomme, der har med kost, røg, alkohol og (mangel på) motion at gøre. Det vil de gøre af rent økonomiske årsager. Derfor er der grund til at bruge energi på at sikre, at forebyggelsen også rettes mod raske mennesker, der ikke skal blive syge af at dyrke sex eller blive uønsket gravide.

Også på det internationale arbejdsfelt spiller Sex & Samfund rollen som vagthunden, der kæmper for at sundhed og rettigheder i forbindelse med sex, graviditet, fødsel og abort bliver placeret højt på den politiske dagsorden. Vi kæmper også for, at trufne beslutninger føres ud i livet og ikke bare forbliver flotte ord på et stykke papir, der tages frem ved højtidelige lejligheder. Derfor har Sex & Samfund brugt megen energi i 2005 på at forstærke den tætte, kritisk dialog med både danske og internationale politikere. Formålet har været at tale med høj og klar stemmeføring på vegne af blandt andre de kvinder, der dør i udviklingslandene som følge af fødsler og aborter – blot fordi der ikke er læger, jordemødre eller sygeplejersker til rådighed. Eller fordi de mangler noget så simpelt som moderne præventionsmidler, der kan forebygge graviditet og sexsygdomme.

Vi ønsker at sikre retten til reproduktiv sundhed og seksualoplysning som en menneskeret uanset alder, køn, religion, ægteskabelig og social status.

Vi ønsker at bidrage til at skabe de bedst mulige fysiske, psykiske og sociale vilkår for den enkeltes reproduktion, seksuelle trivsel og selvbestemmelsesret.

Vi mener, at åbenhed og viden om seksualitet er afgørende for det enkelte menneskes livskvalitet, og derfor arbejder vi for at udbrede information, åbenhed og tolerance om sex og samlivsspørgsmål.

Vi ser adgang til sikre præventionsmidler og viden og god vejledning som fundamentale for menneskers ret til selv at bestemme over egen krop og kvinders ret til at vælge, om og hvornår de ønsker at få børn.

Sex & Samfund er en ikke-kommerciel forening (NGO) uden religiøs eller partipolitisk tilknytning. Vi samarbejder med andre foreninger og organisationer, der arbejder for beslægtede mål, og har siden etableringen i 1956 været medlemmer af verdens førende familieplanlægningsorganisation, International Planned Parenthood Federation.

Mål og strategier

Sex & Samfund har tre mål i foreningens arbejde:

Seksuel trivsel
Vi arbejder for en verden, hvor mennesker udnytter seksuallivets muligheder til at få et rigere liv i overensstemmelse med lyst og behov og i respekt for andres.

Ønskebørn
Vi arbejder for en verden, hvor mennesker selv beslutter om, og hvornår de vil have børn.

Ingen sexsygdomme
Vi arbejder for en verden, hvor menneskers livskvalitet ikke forringes unødvendigt af seksuelt overførbare sygdomme.

Strategier

Sex & Samfund har opstillet fem strategier for foreningens arbejde og for, hvordan man kan nå målene:

1. Det informerede valg
At træffe valg om kærlighedslivet indebærer viden om seksualitet, sexsygdomme, prævention, graviditet og abort. Det enkelte menneske skal have mulighed for at træffe et informeret valg.

Et informeret valg vil sige, at man har den viden, der skal til, men også at man er bevidst om konsekvenserne af sine handlinger.

Sex & Samfund støtter og igangsætter aktiviteter, der øger menneskers viden og bevidsthed om seksualitet, sexsygdomme, prævention, graviditet og abort, så alle kan få mulighed for at realisere ønsker til seksuallivet. Foreningen arbejder specielt med unge, kvinder og grupper med anden etnisk baggrund.

2. Prævention og sundhedsydelser til alle
Alle skal have let adgang til billig, ufarlig, sikker og brugervenlig prævention, og samfundet skal opbygge et sundhedssystem, hvor alle har adgang til information om prævention, behandling af sexsygdomme og sikre fødsler og aborter.

Både nationalt og internationalt støtter Sex & Samfund projekter og aktiviteter, der har til formål at højne kvantiteten og kvaliteten af sundhedsydelser, så alle får den hjælp og behandling, de har brug for.

3. Det rummelige samfund
Et rummeligt samfund betyder et samfund, der er tolerant, hvor seksuelle og reproduktive rettigheder respekteres, og hvor mennesker frit, åbent og offentligt kan diskutere seksuel trivsel, ønskebørn og sexsygdomme.

Sex & Samfund støtter og tager initiativ til projekter, som skal øge dialogen og forståelsen mellem mennesker i skolerne, blandt politikere, i medierne – overalt i samfundet, så vi nedbryder fordomme og tabuer om sex og undgår stigmatisering af personer.

4. Selvtillid og styrke
Ved at styrke menneskers selvtillid og handlekraft, bliver de bedre til at udnytte lovsikrede seksuelle og reproduktive rettigheder. Det kræver, at mennesker har kendskab til disse rettigheder og har ressourcerne til at føre dem ud i livet.

Sex & Samfund iværksætter og støtter projekter rettet mod at styrke udsatte grupper, kvinder og unges bevidsthed, så de udstyres med handlekompetencer, der gør dem i stand til at kæmpe for og udnytte deres rettigheder.

5. Lovgivning og retsvæsen
Retten til selv at bestemme over egen krop og seksualitet bør være en integreret og fast del af international og national lovgivning, så alle kan beskyttes mod seksuel diskrimination, vold, tvang og overgreb.

Sex & Samfund iværksætter og støtter initiativer, der skal øge integrationen af internationale love og konventioner om seksuelle og reproduktive rettigheder i national lovgivning verden over.

Desuden søger vi at påvirke danske politikere til at øge presset på andre regeringer for at overholde internationale konventioner, så alle kan få mulighed for at realisere deres ønsker til seksuallivet.

Det internationale arbejde

Hvor Sex & Samfund nationalt forsøger at nå sine mål ved at arbejde med konkrete aktiviteter, forsøger vi i det internationale arbejde at nå målene ved:

* at indgå i partnerskaber med organisationer i udvalgte udviklingslande om at gennemføre projekter og aktiviteter, der kan styrke indsatsen for seksuelle og reproduktive rettigheder;
* at støtte danske udviklingsorganisationer i at inkludere seksuel og reproduktiv sundhed i deres aktiviteter;
* at påvirke danske politikere og sikre offentlig opbakning til at yde bistand til området, ved f.eks at gennemføre oplysningskampagner, og møder og studieture for politikere og journalister;
* at samarbejde med internationale organisationer og netværk.

Bliv medlem

Sex & Samfund har brug for medlemmer. Jo flere vi er, desto stærkere kan vi fremføre vores mærkesager.

Større folkelig og økonomisk opbakning vil give Sex & Samfund bedre muligheder for at fungere som vagthunden, der arbejder målbevidst for seksuel sundhed og seksuelle rettigheder.

Som medlem modtager du Sex & Samfunds nyhedsbrev - og du får mulighed for at præge Sex & Samfunds arbejde. Det kan enten ske ved deltagelse i den årlige generalforsamling eller gennem lokalt engagement.

----
Tilmeld dit netværk eller din erfa-gruppe i dag, og lad Netværksportalen være din nye platform til eksponering. Netværksportalen - en samlet indgang til netværk i Danmark.
Område
1634 København V

Sikkerhedsbranchen - Den Danske Brancheforening for Sikkerhed og Sikring

SikkerhedsBranchen er en interesseorganisation bestående af virksomheder, der arbejder professionelt med sikkerhed og sikring.

Brancheforeningen blev stiftet i 1992. Foreningens over 300 medlemmer tegner sig i dag for ca. 90 procent af markedets totale omsætning.

Dermed fremstår SikkerhedsBranchen som en stærk aktør, der ud over at varetage medlemmernes interesser, også har til opgave at sætte vigtige emner om sikkerhed og sikring på den politiske dagsordenen.

En troværdig samarbejdspartner
Alle SikkerhedsBranchens medlemmer lever op til foreningens etiske regelsæt, som sikrer medlemmernes kunder - og herunder slutbrugerne - seriøse og professionelle samarbejdspartnere, der garanterer fortrolighed om kundernes sikring.

Via uddannelse af branchens medlemmer, information om brug af sikringsprodukter, undervisning og udvikling af standarder yder SikkerhedsBranchen kunderne en ekstra sikkerhed ved samarbejde med medlemsvirksomhederne.

SikkerhedsBranchen optræder endvidere som en seriøs samarbejdspartner i mange sager om sikkerhed og sikring med bl.a. politi, Forsikring & Pension, Det Kriminalpræventive Råd, Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut, Justitsministeriet, Forsvaret, Forbrugerstyrelsen, Center for Menneskerettigheder, faglige organisationer m.fl.

Stærk struktur
SikkerhedsBranchen har valgt en struktur og en professionel ledelse, der sikrer foreningens stærke position - også i fremtiden.

På disse sider kan du læse meget mere om SikkerhedsBranchen - og bl.a. om vores struktur, historie og vedtægter.

Medlemsfordele

"Indmeldelsesblanket", "Assistance-erklæring" og "Tro og love-erklæring" findes som menupunkter. Bilagene printes, udfyldes og sendes til sekretariatet.

Et ”brand”

Det overordnede mål med aktiviteterne udadtil er at profilere SikkerhedsBranchen som et ”brand”. En del af profileringen er en mediestrategi, som sikrer os en stærk pressekontakt. Offentlige og private beslutningsdeltagere skal opfatte SikkerhedsBranchen som en seriøs samarbejdspartner og forbrugerne skal vide, at SikkerhedsBranchens medlemmer leverer et ordentligt produkt inklusive vejledning om relevante regler for installation og brug af produktet. Succeskriteriet er at medlemskab skal være en klar markedsføringsmæssig fordel for medlemmerne.

Certificering

Mange medlemmer af SikkerhedsBranchens er blevet ISO 9001-certificeret på områderne ITV, Vagt, Livvagter, AIA og Mekanisk Sikring. Certificeringen, der garanteres af Dansk Standard (DS), hæver kvaliteten betragteligt på områder, hvor kunder og myndigheder har haft svært ved at vurdere udbyderne.

Certificeringen vil efterhånden brede sig til SikkerhedsBranchens medlemmer på andre områder. De næste områder bliver ADK, Rådgivning og Leverandører. Målet er, at alle medlemmer af SikkerhedsBranchen skal have mulighed for at blive certificeret.

SikkerhedsBranchen og Dansk Standard har udviklet en model, der har flyttet alt det tunge papirarbejde væk fra virksomheden og over i SikkerhedsBranchen. Det gør det muligt at lave en ISO 9001-certificering af et arbejdsområde i en virksomhed for få tusinde kroner om året. Derfor kan også SikkerhedsBranchens medlemmer med få ansatte deltage i certificeringen.

Uddannelser

SikkerhedsBranchen er også kursusvirksomhed for medlemmerne. Vi hjælper med at finde relevante kursustilbud, og har medlemmerne uddannelsesbehov, som ikke kan dækkes af markedets udbud, laver vi nye uddannelsestilbud sammen med uddannelsesinstitutioner og kursusarrangører. I arbejdet involveres typisk udvalgsledelserne for den gruppe medlemmer, der arbejder med det pågældende område. På hjemmesiden kan man ved at vælge ”Kurser” i den vandrette, grå bjælke øverst se en oversigt over uddannelser og kurser.

Information

Medlemmerne informeres løbende om ny lovgivning, hvor processen i Folketinget følges fra fremlæggelse til vedtagelse/forkastelse.

Ofte vil medlemmerne være informeret forinden, idet SikkerhedsBranchen deltager i høringsprocessen eller allerede i det lovforberedende arbejde.

På samme måde informeres medlemmerne om nye regler og standarder. Ofte er de selv med til at lave dem. Det var medlemmer af SikkerhedsBranchen, der leverede den model for overvågning uden for banker, som i 2004 fik justitsministeren til at ændre holdning til det mangeårige krav fra bankernes ansatte og arbejdsgivere. Samtidig holdt SikkerhedsBranchen en række møder med Datatilsynet om fortolkning af reglerne for overvågning. SikkerhedsBranchen var med i hele arbejdet på den overvågningslov, der trådte i kraft 1. juli 2007.

Hjælp i konkrete sager

SikkerhedsBranchens sekretariat tager konkrete sager fra medlemmerne op og yder bistand og rådgivning. Sagerne skal blot opfylde den betingelse, at de skal være af generel eller principiel betydning for flere medlemmer.

Service

Service til medlemmer, der har problemer med ”papirarbejdet”. Et eksempel er Vagtudvalgets medlemmer, som tilbydes forskellige standardpapirer. En sag afslørede, at nogle medlemmer arbejdede med mangelfulde kontrakter. I samarbejde med vagtudvalgsledelsen er der lavet en række standardforbehold, som medlemmerne kan bruge eller lade sig inspirere af.

SikkerhedsBranchens hjemmeside har en åben del, som alle kan se, og en lukket del, hvor kun medlemmerne kan komme ind. På denne del og via vort mailsystem finder der en udbredt erfaringsudveksling sted. Kommer et medlem med et problem, kan vi spørge ud, om det er generelt og om nogen har en god løsning. I ovenstående tilfælde fra vagt-udvalget hentede vi på den måde hurtigt en række eksempler på kontrakter hos medlemmer, som vi så i anonymiseret form kunne bruge. Det sparede os meget tid i en situation, hvor vi bedømte ”hullet” i nogle kontrakter til at være så stort, at det ikke var en sag, der måtte tage flere uger.

Myndigheder og offentligheden

SikkerhedsBranchen samarbejder med en række institutioner, der har betydning for vore medlemmer, fra Folketinget over politi, forsvar og forsikringsselskaber til Institut for Menneskerettigheder på Københavns Universitet. Kontakterne er af vidt forskellig karakter. Med nogle holdes der regelmæssige møder, hvorfra der udsendes referater. Med andre er kontakten mere uformel, men overordnet ønsker SikkerhedsBranchen at profilere sig hos myndigheder og meningsdannere, direkte og indirekte via medierne, for at vore medlemmer kan få indflydelse.

Vi ønsker at være i kontakt med dem, der bestemmer noget, formelt og uformelt.

Et eksempel på det sidste er Institut for Menneskerettigheder, som vi henvendte os til efter at medarbejdere fra instituttet havde udtalt sig til en avisartikel. Det er vor bedømmelse, at instituttet betyder noget for den offentlige mening. Derfor opsøgte vi dem, og foreløbig er det endt i, at vi sammen har lavet flere offentlige møder.

Branchen

Et medlemskab giver mulighed for at påvirke resten af branchen. Medlemsskaren omfatter stort set alle væsentlige aktører i branchen. Det giver en unik mulighed for udvalgene for at modtage input af høj kvalitet fra de andre udvalg, og en unik mulighed for at påvirke udvikling og initiativer i andre grene af branchen gennem direkte kontakt med de andre udvalg.

De enkelte udvalg fungerer naturligvis også som ”erfa-grupper”, hvor erfaringsudvekslingen ofte munder ud i konkrete initiativer via sekretariatet og arbejdsgrupper.

Standarder

Et medlemskab betyder, at man kan være med til at sætte normer og standarder for branchen i et forum, hvor standarderne har både lovgivernes, samarbejdspartnernes, kundernes og offentlighedens bevågenhed.

Rabatter

SikkerhedsBranchen har indgået en række rabataftaler. Rabataftalerne kan ses på hjemmesiden på http://www.sikkerhedsbranchen.dk/artikler.asp?mode=vis&artikel=true&kategoriid=5&id=67

Område
2650 Hvidovre

Skanderborg Erhvervs Udvikling

Skanderborg ErhvervsUdvikling har til formål at medvirke til at gøre Skanderborg Kommune til en af de bedste erhvervskommuner i Danmark.

Aktiviteterne til opfyldelse af stk. 1 omhandler ydelser, der bl.a. har til formål:

* at skabe udviklingsmuligheder i erhvervslivet gennem målrettet og effektiv erhvervsservice
* at skabe større konkurrencekraft i området
* at sikre erfaringsudveksling på alle niveauer
* at løse fælles uddannelsesopgaver
* at medvirke til integration på arbejdsmarkedet
* at igangsætte iværksætteraktiviteter

Medlemmer
Som medlemmer af foreningen optages Skanderborg Industriforening, Service & Håndværk Skanderborg, Detailforeningen for Skanderborg Kommune og Skanderborg Kommune.

Finansiering
Skanderborg ErhvervsUdviklings aktiviteter finansieres via foreningsbidrag, medlemskontingenter og egne indtægter.

Vision

Visionen for Skanderborg ErhvervsUdvikling er at gøre Skanderborg Kommune til en af de bedste erhvervskommuner i Danmark. Med dette formål er foreningen Skanderborg ErhvervsUdvikling etableret pr. januar 2007.

Den nye organisation skal skabe udvikling, sikre den bedst mulige service for virksomheder, kunder og gæster i Skanderborg Kommune samt medvirke til markant synlighed og opmærksomhed om kommunen.

De primære opgaver er at:

* Skabe udviklingsmuligheder i erhvervslivet
* Skabe større konkurrencekraft i området
* Sikre god turistmæssig service
* Markedsføre området
* Sikre erfaringsudveksling på alle niveauer
* Løse fælles uddannelsesopgaver
* Medvirke til at skabe en attraktiv bosætningskommune
* Medvirke til integration på arbejdsmarkedet for flygtninge/indvandrere – skåne/flexjob m.v.
* Igangsætte iværksætteraktiviteter

Yderligere en række emner kan blive genstand for drøftelser i bestyrelsen, og kan hermed tjene som proaktiv sparring og inspiration for bl.a. byrådet. Det drejer sig f.eks. om drøftelser vedrørende:

* Infrastruktur og kollektiv trafik
* Placering af uddannelsesinstitutioner
* Kulturpolitik
* Overordnet planlægning

Emner som har betydning for erhvervsliv og arbejdsmarked, og som det er væsentligt, at der er en god og løbende dialog om – kommune og erhvervsliv imellem.
Område
8660 Skanderborg

Skiveegnens Erhvervs- og Turistcenter

Skiveegnens Erhvervs- og Turistcenters medlemmer bakker aktivt op om lokale erhvervstiltag- og aktiviteter og medvirker således til at skabe vækst og udvikling på Skiveegnen.
Skiveegnens Erhvervs- og Turistcenters medlemmer får bl.a. følgende fordele:

* Direkte indflydelse på Erhvervs- og Turistcenterets sammensætning og de aktiviteter, der igangsættes
* Tilbud om mindst et gratis virksomhedsbesøg pr. år
* Adgang til stort netværk af specialiserede rådgivere
* Mulighed for at deltage i faglige netværk/inspirationsforag
* Deltagelse i arrangementer og møder – gratis eller til nedsat pris
* Indbydelse til orienteringsmøder, hvor lokale og regionale erhvervspolitiske temaer drøftes
* Gratis udskrift af intern virksomhedsdatabase over kommunens virksomheder
* Adgang til eksterne virksomhedsdatabaser, bl.a. KOB
* Nyhedsbrev 6 gange om året
* Deltagelse i centerets generalforsamling
* Adgang til centerets firmaaftaler
* Gratis profilering på centerets interne tv.

Netværk - til sparring og udvikling
Som nyetableret virksomhedsejer har du ofte behov for at øge din kontaktflade, både i relation til inspiration, salg og udviklingsmuligheder.

Erhvervs- og Turistcenteret tilbyder lokale iværksættere deltagelse i Iværksætternettet:

Iværksætternettet - Veje til vækst

Netværket er et uformelt forum, hvor deltagerne tilføres ekstern viden. Nettet er åbent for alle potentielle iværksættere og nyetablerede virksomheder.

Møderne har som mål at skabe et netværk til gensidig inspiration og med mulighed for udveksling af ”staldtips”. Dette sker hovedsageligt i form at debat i forbindelse med et indlæg af en ekstern indlægsholder.

Netværksdeltagerne og tovholderen fastlægger i fællesskab mødernes indhold. Ud over erfaringsudveksling, videndeling og sparring, indgår indlæg/foredrag ved udefrakommende specialister.

Møderne finder sted 4-5 gange årligt hos Erhvervs- og Turistcenteret.

Indmeldelse

Kontakt:
Skiveegnens Erhvervs- og Turistcenter
Tlf. 9614 7677
aW5mb0Bza2l2ZWV0LmRr
Område
7800 Skive

Skrædderlauget

Skrædderlauget er en arbejdsgiver organisation og det er vores formål er at fremme, udvikle og fastholde kvaliteten i skrædderi, fremme det kollegiale samarbejde samt modvirke usund konkurrence.

Det er Skrædderlauget der indgår overenskomst for Skrædderne i Danmark.

Vi er repræsenteret i det Faglige Udvalg for Beklædning samt det Lokal Faglige Udvalg, CPH West, hvor vi aktivt er involveret i uddannelsen af beklædningshåndværkere. Lauget stiller foruden censorer/skuemestre til rådighed ved de årlige eksamener, og det er lauget der indstiller elever til medaljer i forbindelse med den årlige uddeling i maj, som HM Dronningen overværer på Københavns Rådhus.

Skrædderlauget forsøger årligt at afholde et Coutureprojekt, som skal markedsføre Skrædderi, Skrædderlauget & de deltagende medlemmer.

Skrædderlauget er medlem af Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn og Håndværksrådet.

Moderne Skrædderi
Skrædderi er et af de fag, det er svært at outsource til udlandet, da det er en proces der kræver prøvninger og tilpasninger undervejs, inden man kan levere det færdige produkt.

Produktet skabes med kreativitet, talent og håndelag, og hjernen bliver brugt, når man trækker på teknikker og erfaringer, dialogen med kunden er også meget vigtigt.

Ofte beskrives skrædderi af medierne som noget, der sker af sig selv, da processen er for lang at gengive på film eller tv. En kjole kan meget hurtigt tage 50 timer at fremstille, så at få en ide om morgenen og tage kjolen på om aften, er urealistisk med mindre man haver et stort personale, der kan assistere.

Skrædderiets store styrke ligger i at få materialer til at arbejde sammen, at få tilpasset modellen til selv den sværest krop, at skjule svagheder og fremhæve andre. Denne styrke er også fagets svaghed, da processen bliver meget individuel og tidskrævende, hvilket afspejler sig i prisen.

Vi mødes derfor med spørgsmål om hvor meget et stykke skrædderi koster, hvilket kan være meget svært at sige på forhånd, for vi regner i timer, og forsøger at forudse, hvad der kan ske undervejs.

Skrædderi findes reelt på mange niveauer, så en standard timepris kan ikke entydigt angives, dog er mindstelønnen for en ansat skrædder 118,- kr./time + feriepenge, så en timesats på mellem 250,- og 400,- kr. er yderste realistisk, når en Skræddermester skal betale lokaleomkostninger, el, lønninger, forsikringer samt løbende vedligeholdes på maskinpark dertil en avance.

Syning er ikke det eneste kompetence en Skrædder skal mestre, idet der er 4 hjørnesten – nøglebegreber som danner fundamentet for moderne individuelt skrædderi:

De 4 hjørnesten

Tilskæring
En god Skrædder tilskærer modellen individuelt, så den fremhæver kundens fordele bedst muligt, men samtidig skjuler skavankerne. Proportioner og snit er vigtigt.

Tilretning
Skrædderen bruger sin uddannelse og erfaring når modellen skal tilrettes og sidde perfekt på kunden.

I processen tages hensyn til afvigelser fra de standarder der bruges inden for konfektion. I tilretningsfasen er Skrædderens akkuratesse vigtigt, samt skrædderens trænede øje for proportioner.

Syning
Når produktet fremstilles, skal der tages mange sytekniske valg, sammenspillet mellem materialer og model er yders vigtige, og valg af de rette teknikker og finesser er altafgørende om produktet ser professionelt ud. Presning indgår som et vigtigt element der også kræver talent, håndelag og erfaring.

Design
Moderne Skrædderi kan ikke overleve, uden at Skrædderen har fingeren på pulsen med hensyn til mode og design.

Kunder kræver ikke kun godt håndværk, men også at Skrædderen har forståelse for mode og design.

Derudover får man hos en Skrædder mulighed for konsultation undervejs i forløbet. Skrædderen bruger sin ekspertise og knowhow til at vejlede blandt andet omkring bedste snit til figuren, materialevalg, design og hvordan man behandler tøjet bedst muligt.

Hvem kan optages:

A medlemskab - aktivt medlemskab.

Som medlem kan optages enhver, som har svendebrev som dame- eller herreskrædder og samtidig har forretning eller selvstændig virksomhed indenfor branchen. Det samme gælder hvis man har freelance virksomhed indenfor samme fag.

b. Beklædningshåndværkere, som er uddannet på de tekniske skoler, kan optages, hvis de har selvstændig virksomhed.

c. Beklædningsdesignere med kvalificeret uddannelse. Skrædderuddannelse, produktudvikler-uddannelse, konfektionsassistentuddannelse, konstruktøruddannelse med forretning eller selvstændig virksomhed.

d. Teaterskræddere kan optages, da de ofte arbejder freelance.

e. Modister/hattemagere, såfremt de har en uddannelse og har selvstændig virksomhed.

B medlemskab - seniorer Når et aktivt medlem pensioneres overgås til B medlemskab, med samme rettigheder som A-medlemmer men med nedsat kontingent.

C medlemskab - passive medlemmer

A-medlemmer der ikke længere har virksomhed, og er arbejdsgiver indenfor beklædnings-branchen, men stadig ønsker at være medlem af Skrædderlauget samt personer indenfor beklædningsbranchen, der ønsker at indgå i Skrædderlaugets arbejde.

D medlemskab - Støttemedlemskab

Enkeltpersoner eller firmaer der har tilknytning til faget, og som ønsker at støtte Skrædderlauget i deres arbejdet. Fonden for Skrædderlaugets Legater Det er kun A og B medlemmer der kan søge legater fra Fonden for Skrædderlaugets Legater, medmindre de opfylder Fondens andre krav. Skrædderlaugsmøder Bestyrelsen for Skrædderlauget beslutter hvilke møder C og D medlemmer skal deltage i.
Område
2300 København S
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26
(Viser 191 til 200 af 256)

Powered by Secoya CMS - www.secoya.dk