Informationer

Gade og nr:
Teglværksgade 27, 1
Postnr:
2100
By:
København Ø
Website:

AOF - Arbejdernes Oplysningsforbund

AOF Danmark - Arbejdernes Oplysningsforbund - er en landsdækkende sammenslutning af 130 aftenskoler, daghøjskoler og sprogcentre. AOF er dannet af LO, Socialdemokraterne, Det Kooperative Fællesforbund og arbejderbevægelsens ungdomsorganisationer.

Formålet er i overensstemmelse med arbejderbevægelsens idégrundlag at udbrede viden og forståelse for værdier af samfundsmæssig og kulturel karakter, bl.a. betydningen af internationalt samarbejde. AOF søger desuden at medvirke til en udbredelse af demokratiet i samfundet og at stimulere interessen for aktiv deltagelse i samfundslivet.

Aktive medborgere i fritid og arbejdsliv. AOF arbejder for at give mennesker de bedste muligheder for at udfylde rollen som aktive medborgere i såvel arbejdslivet som fritiden.

Blandt vores kerneområder er aftenskolen. Det har den været siden AOF’s grundlæggelse i 1924. Men AOF er også meget andet end undervisning i aftenskolen. Med udgangspunkt i folkeoplysningen har AOF en lang række aktiviteter på områder, der i bred forstand både dækker danskernes fritid og deres arbejdsliv. Det handler for eksempel om sprogskoler, beskæftigelsesprojekter og kulturarbejde på arbejdspladserne.

AOF er således med til skabe debat og formidle viden til flere hundrede tusinde mennesker.

Sundhed og livsstil
Et andet område er sundhed og livsstil. Det er et af de områder, hvor vi gennem de seneste år har udvidet og forstærket vores oplysningsarbejde. Det er vores mål at skabe lige muligheder for, at flest muligt kan have et godt liv med fysisk og psykisk velbefindende. Og vi ønsker at være en modvægt til den tiltagende kommercialisering af sundhed og velbefindende, som sker i samfundet i disse år.

Beskæftigelse og integration
Også når det gælder beskæftigelses- og integrationsindsatsen, er AOF en stærk aktør med opgaver inden for kontaktforløb, vejledning, jobsøgning og jobformidling. Opgaver, som AOF løser i samarbejde med kommuner og jobcentre landet over.

Sikre rammebetingelserne
AOF Danmark er AOF’s landssekretariat, der gennem deltagelse i en lang række råd, nævnog udvalg varetager AOF’s overordnede politisk interesser og derigennem sikrer de bedste rammebetingelser for AOF-afdelingerne landet over. Derudover stiller AOF Danmark en række services til rådighed for afdelingerne.

---
Netværksportalen giver dig en effektiv indgang til de bedste netværk og erfa-grupper i Danmark. Bliv fundet af flere netværksinteresserede - tilmeld dit netværk i dag!

Populære netværk


Powered by Secoya CMS - www.secoya.dk