Professionelt netværk har givet Fogh succes

Anders Fogh Rasmussen har i den grad formået at udnytte det netværk, han har skabt gennem sin tid som dansk statsminister, til at få succes i sit job som generalsekretær i Nato.

Fogh har haft et godt forhold til ”de tunge drenge i klassen”, siger Peter Viggo Jakobsen, lektor i forsvars- og sikkerhedspolitik ved Forsvarsakademiet. I sit professionelle netværk har han særligt haft et godt forhold til lederne i USA, England, Frankrig og Tyskland – ledere, som ofte har markeret sig på den politiske scene og besidder stor magt.


Et professionelt netværk med indflydelsesrige ledere og ministre
Med sin baggrund som statsminister har Fogh kunnet gå direkte til hovedstæderne og har snakket med statsledere og nødvendige ministre. Tidligere generalsekretærer har derimod primært forhandlet med landenes Nato-ambassadører i Bruxelles og har dermed haft en længere vej til den politiske top.

”Han har identificeret, hvem der har haft magten til at træffe beslutningerne, og er gået direkte til dem, og det har været personer, han har kendt fra sin tid som dansk statsminister,” siger Peter Viggo Jakobsen.

Foghs netværksstrategi og dets resultater

Med denne taktik skubber Anders Fogh Rasmussen Nato-ambassadørerne længere ned i hierarkiet, hvilket har gjort ham mindre populær i de kredse. Til gengæld er han gået direkte til dem, der virkelig bestemmer. Foghs mandat blev onsdag forlænget med et år, så han nu er generalsekretær for Nato frem til august 2014. Det giver ham dermed fem år på posten.

Du kan jo lade dig inspirere af Foghs netværksstil, når du selv netværker. Han har fulgt en strategi, hvor ledere og magtfulde personer er prioriteret højest. Det har naturligvis sin pris, da man risikerer at gøre sig upopulær andre steder i hierarkiet. Man møder nemlig de samme mennesker på vej op, som man møder på vej ned.
 

Populære netværk


Powered by Secoya CMS - www.secoya.dk