Informationer

Gade og nr:
Islands Brygge 26 3
Postnr:
2300
By:
København S
Website:

Danmarks Restauranter & Cafeer

Danmarks Restauranter & Cafeer, DRC, tilbyder medlemskab for alle restauranter, cafeer, barer, diskoteker, overnatningssteder m.m. i Danmark.

Branchefællesskabet, der p.t. tæller godt 1500 medlemsvirksomheder, sætter restauratørernes frihed i højsædet. DRC er således ikke en arbejdsgiverforening i gammeldags forstand, da foreningen eksempelvis ikke på sine medlemmers vegne har indgået overenskomst med et fagforbund.

Derimod giver medlemskabet en lang række kontante fordele og bedre konkurrencevilkår.

Foreningens formål

DRC´s overordnede formål er at varetage serverings- og overnatningsbranchens interesser, forbedre konkurrencevilkårene, fremme sammenholdet og til stadighed stimulere omverdenens anerkendelse af erhvervets professionalisme.
Derfor arbejder foreningen såvel lokalt som på landsplan overfor myndigheder og beslutningstagere for at forbedre vilkårene for medlemmerne og branchen. (I nyhedsdelen på sitets forside kan du læse om aktuelle mærkesager).

Personlig og kompetent rådgivning
Udover arbejdet for bedre rammevilkår er DRC’s daglige virke at rådgive medlemmerne og svare på spørgsmål. DRC´s erfarne konsulenter, jurister, advokater m.fl. står til rådighed med brancherelevant ekspertise.

Her fås hurtigt og kompetent svar på eksempelvis spørgsmål om afskedigelse og ansættelse af medarbejdere, feriepenge, egenkontrol, myndighedskontrol, forpagtning, huslejekvaler, bevilling, miljø og støj, udeserveringsregler og dårlig leverandørservice.

Men DRC tilbyder sig også som medlemmernes sparringpartner. Eksempelvis kan der gennem konsulentbesøg i samarbejde med restauratøren lægges planer for mere effektiv drift, lavere omkostninger og bedre indtjening.
Fælles for al rådgivning er dog, at telefon-service er gratis, hvorimod der ved dybere involvering i enkeltsager aftales honorar.

Populære netværk


Powered by Secoya CMS - www.secoya.dk