Informationer

Gade og nr:
Parkvej 1
Postnr:
2680
By:
Solrød Strand
Website:

DKK - Dansk Kennel Klub for Hundeejere

Dansk Kennel Klub (i daglig tale: DKK) er Danmarks største organisation for hundeejere. Alle hundeejere (både med racehunde og andre hunde) og hundeinteresserede kan være medlemmer. I dag har DKK over 30.000 medlemmer. DKK er stiftet i 1897 og er dermed en af Danmarks ældste foreninger. Hans Kgl. Højhed Prinsgemalen er protektor for DKK.

Det er DKK's formål at skabe interesse for typiske, fysisk og mentalt sunde racehunde og varetage hundeejerens og hundens interesser i samfundet.

Medlemskontingentet er kr. 425,00 for løbende 12 måneders medlemsskab.

Bliv medlem af Dansk Kennel Klub og få en række fordele og tilbud, som hurtigt kan gøre årskontingentet til en god investering.

Du får medlemsbladet HUNDEN ti gange om året – Danmarks største specialmagasin om hunde – mange siders nyttigt og underholdende læsestof om hunde og hundefolk.

Du får bogtilbud - spændende hundebøger med store rabatter – til dig selv eller til gaver.

Du kan deltage i DKK’s hvalpekurser – starten på et godt hundeliv. Nye kurser begynder ca. hver anden måned i alle DKK-kredse fordelt over hele landet.

Du får mulighed for at deltage i lydighedstræning hos rutinerede instruktører – til glæde for dig og din hund og jeres omgivelser.

Du kan deltage i agility, en herlig sportsaktivitet for dig og din hund.

Du kan deltage i mange andre aktiviteter i din kreds, f.eks. foredrag, fælles traveture, ringtræning og meget meget mere.

Du kan få råd og vejledning hos DKK’s juridiske konsulent om gældende "hunderet".

Du får benzintilbud. Hundefolk kommer meget omkring. Benyt DKK’s gode medlemstilbud hos Hydro/Texaco.

Du kan få gode råd af DKK’s hundekonsulenter om hundeproblemer og problemhunde. Konsulenterne sidder ved telefonen flere gange om ugen.

Du kan få din hund mentalbeskrevet, så du får større indblik i dens psyke – et vigtigt aspekt, hvis du gerne vil ha’ hvalpe. En smuk hund er en fryd for øjet, men endnu vigtigere er det, at hunden er et harmonisk veltilpasset familiemedlem, som du og dine omgivelser kan glædes over i mange år.

Populære netværk