Informationer

Gade og nr:
Brøndby Stadion 20
Postnr:
2605
By:
Brøndby
Website:

DMU - Danmarks Motor Union

Danmarks Motor Union (DMU) er specialforbundet under Danmarks Idræts-Forbund som organiserer Motorcykel- og BMX sporten i Danmark. DMU-sporten er opdelt i 4 sportsdivisioner: BMX - Motocross - Road Racing og Speedway. For nogle af sportsdivisionernes vedkommende er der yderligere opdelt i forskellige specialdiscipliner. For at du kan være medlem af DMU, skal din Motorcykel- eller BMX klub være tilsluttet DMU. Er klubben tilsluttet DMU, er du selv automatisk medlem.

Sportsgrene i vækst

Det faste fundament for alle sportsgrene er en stor og velfungerende bredde. Indenfor de sidste 10 år har der været en jævn udvikling i antallet af medlemmer organiseret under DMU. Vist er der forskel på de enkelte sportsdiscipliners størrelse - således er DMU Motocross den medlemsmæssigt største af disciplinerne. Men alle disciplinerne har klubturneringer og nationale turneringer, hvor bredden har mulighed for at afprøve deres færdigheder og mødes med ligestillede. Bærende for al sport bør være sociale rammer som sikrer en sund og fair indstilling til det sportslige - såvel som sociale.

International og national organisering

Danmarks Motor Union er nationalt organiseret under Danmarks Idræts-Forbund (DIF) og internationalt organiseret under FIM (Fédération Internationale de Motocyclisme) og UEM (Union européenne de motocyclisme). Det giver mulighed for at danske Elite kørere under DMU kan deltage i internationale turneringer og ligeledes, at klubber organiseret under DMU får mulighed for at arrangere internationale Elitearrangementer (f.eks. EM eller Grand Prix stævner). Det betyder at DMU og en del af dets klubber sætter en ære i at udvikle klubbernes evne til at organisere Elitearrangementer, som kan fremvise det bedste af Dansk motorcykel- og BMX sport. Samtidig har de bedste danske Elitekørere qua DMU mulighed for landstræner- og Team Danmark støtte - til forsat udvikling af deres internationale potentiale.

DMU Medlemskab

For at du kan være medlem af DMU, skal din Motorcykel- eller BMX klub være tilsluttet DMU. Er klubben tilsluttet DMU, er du selv automatisk medlem.

Du skal dog være opmærksom på - at der pt. er flere forskellige medlemskabskategorier under DMU. Det er din klub som indberetter hvilken medlemsskabskategori du skal figurere under.

Populære netværk