Kategori: Medier & kommunikation

FDIM - Foreningen af Danske Interaktive Medier

Foreningen af Danske Interaktive Medier (FDIM) er brancheforening for de danske internetmedier. Medlemmerne tæller praktisk taget alle de store danske internetmedier, bl.a. Jubii, SOL, Ofir, TV 2, DR og TV3, Ekstra Bladet, BT, Jyllandsposten, Politiken, Berlingske Tidende samt specialsites som MSN, Krak, Eniro, TDC og Den blå Avis med mange flere. Du kan se den samlede liste under medlemmer

Formål
FDIM blev stiftet den 18. marts 1997 under navnet Foreningen af Kommercielle Danske Internet Sites (FAKDIS). Bag foreningen stod en række af Danmarks største annoncebærende internet sites. Formålet var at skabe ensartede værdier for eksponering af annoncer på Internet.

FDIMs første bedrift var således også at sikre en ensartet og overskueligt målesystem for internet-trafikken i Danmark. Målesystemet, det såkaldte RedMeassure, blev etableret sammen med Gallup.

I 2007 indgik FDIM en aftale med analysevirksomheden Gemius om at målingen af internettrafikken fremover skal foretages af Gemius.

Ambitonen om at sikre sådanne ensartede værdier indgår fortsat som en central del af foreningens formålsparagraf, hvor det hedder at der bl.a. skal fastlægges ensartede målingsstandarder på Internet og at medlemmerne (de danske Internetmedier/sites) skal dokumentere disse målinger.

Men foreningens formål er i dag defineret bredere end ved starten for 10 år siden. Siden sin første generalforsamling har foreningen udviklet sig til at blive en markedsudviklende brancheforening. Og foreningen ser det idag som sit primære formål - gennem etablering af en række fagspecifikke udvalg - at varetage medlemmernes faglige og økonomiske interesser i forbindelse med udgivelse af Internet sites, lægge op til drøftelse af principper for annoncering, betaling m.m. og skabe gennemsigtighed og god forretningsskik på den danske del af internettet.

Som en naturlig forlængelse af de markedsudviklende ambitioner, er det for foreningen magtpåliggende at sikre en positiv udvikling for det digitale samfund, herunder at sikre et gunstigt miljø for de e-handlende og andre virksomheder på Internettet.

FDIM ser det endvidere som et led i sit virke at bidrage med oplysninger omkring forholdene for foreningens medlemmer samt i samarbejde med offentlige myndigheder m.m. at skabe fornuftige rammer for kommerciel virksomhed på Internettet.

Bliv medlem

Alle virksomheder, der lever op til foreningens formål, kan blive medlemmer af FDIM.
Område
1260 København K

FDV - Foreningen Af Danske Videogramdistributører

Foreningen af Danske Videogramdistributører (FDV) er brancheforening for leverandører og producenter af videogrammer til den danske detailhandel. Medlemmerne tæller praktisk taget alle de store leverandører indenfor videogrammer, værende Nordisk Film, SF Film, Warner, Walt Disney, Universal, Sony, Paramount, Sandrew-Metronome og Pan Vision.

FDV blev stiftet i 1981, hvor en række videogramvirksomheder traf beslutning om at finansiere et foreningsarbejde, hvis formål var at skabe ordnede og lovlige tilstande på markedet.

Videogramdistributørerne lagde deres sekretariat hos Johan Schlüter Advokatfirma, og symbiosen mellem den forretningsmæssige og den juridiske indsigt har vist sig at være meget stærk. FDV er ubøjelig i alle anliggender vedrørende medlemmernes rettigheder, og en sådan robusthed giver ikke sig selv, da der konstant er et pres for at krænke eller omgå medlemmernes rettigheder.

FDV går efter enhver ulovlighed og er helt konsekvente i behandlingen af piraterne.

Foreningens formål

Der er ingen tvivl om at behovet for en fælles juridisk enhed som FDV, er blevet nødvendig i en tid, hvor udviklingen indenfor informationsteknologi gør det muligt at downloade og videredistribuere film, uden nødvendigvis at tænke på ophavsretten. Det er derfor nødvendigt at have en forening, som har hovedfokus på at beskytte ophavsmanden, og derved sikre, at det også fremover kan lade sig gøre rent økonomisk at producere film. FDV arbejder aktivt imod ulovlig udnyttelse af vores medlemmers rettigheder, herunder særligt piratkopiering og downloading fra internettet.

Endelig fungerer FDV ligeledes som tovholder på en række kommunikative tiltag, som er med til at løfte kendskabet til branchen og sætte fokus på aktuelle emner, som vedrører medlemmerne, detailhandlen, onlinehandlen og forbrugerne.

Der er i FDV’s formålsparagraffer nedskrevet følgende:
1) at bistå og rådgive medlemmerne i ethvert spørgsmål vedrørende markedsføring og anvendelse af videogrammer og afholde omkostninger til gennemførelse af markedsføring af videogrammer,

2) at holde medlemmerne løbende orienteret om lovgivning og retspraksis i Danmark og i Den Europæiske Union af betydning for medlemmernes virksomhed, herunder særligt om udviklingen indenfor retsområder vedrørende markedsføring, køb, konkurrence, ophavsret og skatter og afgifter,

3) at varetage medlemmernes interesser overfor lovgivningsmagten, den offentlige forvaltning, forbrugerombudsmanden, sammenslutninger af rettighedshavere, for hvem krav opstår ved markedsføring af videogrammer, sammenslutninger af grossister og detaillister, reklame- og annoncørsammenslutninger, filmudlejere, Danmarks Radio og andre, som direkte eller indirekte har kommercielle eller retlige interesser i forbindelse med markedsføring af videogrammer,

4) at udforme retningslinier for god markedsføringsskik ved distribution af videogrammer,

5) at foretage ethvert faktisk og retsligt skridt til bekæmpelse af ulovlig fremstilling af videogrammer og markedsføring af sådanne ulovlige kopier og anden form for uberettiget distribution,

6) at koordinere og afholde omkostninger til gennemførelse af fælles reklamefremstød og varetage branchens interesser overfor nyhedsmedierne,

7) at samle og registrere alle oplysninger om rettighedsforholdene omkring videogrammer, der markedsføres i Danmark,

8) at føre statistik over medlemmernes omsætning af videogrammer, samt

9) at repræsentere medlemmerne i nationale og internationale foreninger og sammenslutninger med interesser indenfor videogramsektoren.
Område
1200 København K

Filmmedarbejderforeningen

Filmmedarbejderforeningen (FMF) er en forening for de danske dagblades fast tilknyttede filmanmeldere og filmskribenter. Foreningen har siden 1948 stået for den årlige uddeling af Bodilprisen samt afholdelse af den tilhørende Bodilfest.

Filmmedarbejderforeningen tæller i dag omkring 40 medlemmer.

Område
1660 København V

Headstart

Velkommen til Headstart, et Århus-baseret netværk for alle, som interesserer sig for nye og sociale medier. Det er startet af Århus Kommune i samarbejde med Seismonaut.
Område
Aarhus

Odense Journalistforening

Odense Journalistforenings formål er at styrke det kollegiale sammenhold og højne medlemmernes faglige niveau.

Alle pressefolk, der har tilknytning til en journalistisk arbejdsplads i Odense, også praktikanter, kan melde sig ind i Odense Journalistforening – en kollegial sammenslutning, som
vore forfædre stiftede så langt tilbage som i 1916.

OJ er ikke nogen fagforening, men derimod en faglig forening, der – tilsat en smule socialt islæt – har til formål at styrke sammenholdet, også på tværs af arbejdspladserne, og at højne medlemmernes faglige niveau.

For at opfylde det sidste formål arrangerer vi årligt fire-fem frokostmøder med aktuelle gæster. Mad og drikke ved disse møder betales af foreningen.

Foreningen stiller to dejlige sommerhuse på Lyø og Thurø til rådighed for medlemmerne for en billig penge.

Endvidere er der tradition for en årlig sommerudflugt og en juletræsfest, hvor hele familien er velkommen.

----
På Netværksportalen har vi mange lignende netværk og erfa-grupper i vores database. Tilmeld dit netværk i dag!
Område
5000 Odense C

Producentforeningen

Producentforeningen er brancheorganisationen for indholdsproducenter. Foreningen arbejder for at skaffe producenterne de bedste vilkår for at udvikle og producere indhold, hvad enten det er til biograflærredet, computerskærmen eller til tv.

Producentforeningen er branche- og arbejdsgiverorganisation for danske indholdsproducenter – det vil sige producenter af film, tv, reklamefilm og computerspil.

Producentforeningen er både en brancheforening og en arbejdsgiverforening. Det betyder, at foreningen på den ene side søger politisk indflydelse og varetager medlemmernes interesser i forhold til diverse rettighedsorganisationer, offentlige institutioner, tv-stationer og reklamebureauer, som har indflydelse på produktionsvilkårene. På den anden side - som arbejdsgiverforening - forhandler Producentforeningen overenskomster med de lømodtagergrupper, der er relevante.

Som en af de eneste producentforeninger i Europa organiserer Producentforeningen alle produktionsområder i én forening. Det giver os et bedre overblik på tværs af branchen, og vi er derfor i stand til at trække på et bredere spektrum af erfaringer. Det giver også foreningen mere volumen i forhold til at organisere produktionsområderne separat, og foreningen har derfor mulighed for at have et stort sekretariat til at hjælpe medlemmerne. I øjeblikket har Producentforeningen 7 fastansatte medarbejdere samt et varierende antal projektansatte.

Politisk indflydelse

Både film- og tv-produktion reguleres via de politiske forlig, og Producentforeningen arbejder løbende for at sikre producenternes interesser i forbindelse med filmaftale og medieforlig. Den seneste filmaftale blev indgået i oktober 2006 og gælder perioden 2007 – 10, og blandt nyskabelserne i denne filmaftale var etableringen af en ny spilstøtteordning under New Danish Screen samt indførelsen af standardkontrakt for dokumentarfilm.

Vilkårene for standardkontrakterne – både for spillefilm, som blev indført allerede med filmaftalen 2003-06, og den nye for dokumentarfilm – er efterfølgende forhandlet på plads, ligesom retningslinierne for spilstøtteordningen er fastlagt efter filmaftalen blev vedtaget. I alle sammenhænge har Producentforeningen arbejdet for producenternes rettigheder og for at sikre, at de rettigheder, som overdrages, prissættes separat.

I Medieaftalen 2007-10 fastlægges de overordnede retningslinier for især DR og TV 2 Danmark, og de væsentlige nyskabelser for Producentforeningens tv-medlemmer handler om etableringen af public service puljen, begrænsning af Regionernes ”anden virksomhed” samt en mindre forøgelse af kravet til DRs udlicitering.

Frem mod de kommende forlig på både medie- og filmområdet arbejder foreningen aktivt med at udarbejde et konstruktivt udspil, der kan forbedre producenternes vilkår i forhold til udvikling og produktion samt i forhold til at beskytte og kommercialisere rettigheder.

Juridisk rådgivning

Sekretariatet yder rådgivning til medlemmerne om kontrakter og andet i konkrete situationer - især rådgivning i juridiske spørgsmål om overenskomsts-, kontrakts- og rettighedsforhold. Ring eller skriv til en af juristerne, hvis du har problemer eller spørgsmål i forbindelse med produktionerne – men tjek gerne først hjemmesiden. Måske kan du finde svaret under vores FAQ eller i kommentarerne til overenskomsterne.

Overenskomster

Producentforeningen ønsker at have overenskomster på alle de produktionsområder, som foreningens medlemmer dækker. Overenskomster er vigtige værktøjer for branchen. Hvis de ikke var der, ville den enkelte virksomhed skulle bruge mange ressourcer på at udvikle og forhandle individuelle løn- og ansættelsesvilkår. Det er en del af Producentforeningens kernemission at hjælpe medlemmerne med at fortolke overenskomsterne og med at løse konkrete problemer og konflikter.

Foreningen har overenskomst med Dansk Skuespillerforbund, Filmarbejderforeningen, Danske Dramatikere, Dansk Journalistforbund, Dansk Artistforbund og Komponistforeningen.

Medlemsdemokrati

Det er Producentforeningens medlemmer, der bestemmer foreningens holdninger på de forskellige områder. På medlemsmøder for de respektive produktionsområder bliver politikken fastlagt, både for konkrete og aktuelle sager og i forbindelse med de større politiske forlig. Medlemsgrupperne kan vælge at udpege et områdeudvalg, som formulerer gruppens holdninger og som er sekretariatets sparringspartner i det daglige.
Når et produktionsselskab optages som medlem i foreningen skal man angive hvilken produktionskategori, man ønsker optagelse i. Man kan blive optaget i to produktionskategorier, og det er kun i disse to kategorier man har stemmeret. Alle medlemmer er dog velkomne til at deltage i medlemsmøder inden for alle produktionsområder.

Foreningens struktur

Producentforeningens øverste myndighed er generalforsamlingen, som holdes hvert år inden udgangen af marts måned. Her godkender medlemmerne regnskabet for det forløbne år og budgettet og kontingentet for det kommende år. Bestyrelsen vælges af de respektive medlemsgrupper på medlemsmøder i perioden op til generalforsamlingen, og den nye bestyrelse præsenteres på generalforsamlingen.
Bestyrelsen består af repræsentanter for alle de vedtægtsmæssige produktionskategorier: Spillefilm, kort- og dokumentarfilm, tv, reklamefilm, computerspil og information & corporate. Bestyrelsen konstituerer sig selv med formand og næstformand.

De politiske holdninger fastlægges enten på medlemsmødet i de respektive medlemsgrupper eller i områdeudvalget for gruppen. Bestyrelsen træder kun i ganske særlige tilfælde ind i poltiske diskussioner, for eksempel hvis der er modstridende interesser blandt to medlemsgrupper.

Bliv medlem!

Medlemskab af Producentforeningen er et godt valg for producenter af film, tv, reklamefilm, computerspil mv.

Med medlemskabet får du indflydelse på foreningens politik på de områder, som berører dig i din hverdag. Vi beskæftiger os både med de store politiske aftaler, som regulerer branchen - medieforlig og filmforlig - og med konkrete problemer i forhold til fx. tv-stationer, filminstitut, offentlige myndigheder osv.

Sekretariatet yder rådgivning til medlemmerne vedrørende kontrakter og andet i konkrete situationer - især rådgivning i juridiske spørgsmål vedrørende overenskomsts-, kontrakts- og rettighedsforhold.

For at blive optaget som medlem af Producentforeningen kræves, at man driver aktiv, selvstændig virksomhed med fremstilling af film og/eller tvproduktioner af professionel karakter inden for foreningens område. Desuden skal ansøgeren anbefales skriftligt af to af foreningens medlemmer. Ansøgningsskema kan hentes her på siden.

Medlemskontingentet fastsættes hvert år af generalforsamlingen. Kontingentet er pt. 8000,- kr. om året plus moms, opkrævet kvartalsvis for alle medlemmer. Hertil kommer et indmeldelsesgebyr på 4.000,- kr. plus moms. De medlemmer, der får udbetalt rettighedsmidler opsamlet af Copy-Dan, betaler et rettighedskontingent på en procentdel af de midler, der udbetales, pt. 15 %, dog max 50.000,- kr.
Område
2000 Frederiksberg

Radioerne - Publicistiske radio- og tv-stationer

RADIOERNE er en brancheorganisation for lokale radio og tv stationer i Danmark.

Foreningen stiftedes 26. august 2005. Foreningen oprettedes med henblik på at varetage de publicistiske orienterede kommercielle lokalradioers, herunder avisradioers, interesser.

Gennem lobbyarbejde og servicevirksomhed bidrager foreningen til at styrke RADIOERNEs adgang til at udøve deres virksomhed.

Foreningen holder til i Pressens Hus. Marianne Bugge Zederkof er sekrtariatschef.

FORMÅL M.V.
Foreningen har til formål at samle danske radio- og tv-stationer med et publicistisk udgangspunkt om fælles anliggender.

Foreningen skal virke for at fastholde og udbygge publicistisk orienterede radio- og tv-stationers placering på radio– og tv-markedet.

Foreningen er de publicistisk orienterede radio- og tv-stationers talerør overfor Folketing, regering, myndigheder samt offentligheden i øvrigt. Den forestår kontakten og samarbejdet med foreninger eller institutioner indenfor massekommunikationen i Danmark, herunder Danske Dagblades Forening (DDF), med hvilken samarbejdet til stadighed koordineres.

Foreningen varetager tillige kontakten med myndigheder og organisationer i udlandet.

Foreningen kan indgå aftaler med virkning for samtlige medlemmer.

Foreningen modtager og administrerer medlemmernes tilgodehavender hos UBOD. Tilgodehavenderne indgår som en del af finansieringen af foreningens virksomhed.

FORENINGENS MEDLEMMER
Som medlemmer kan optages danske kommercielle og public service radio- og tv-stationer med et publicistisk udgangspunkt. Det er en betingelse, at stationen besidder en eller flere selvstændige sendetilladelser og markedsfører disse under ét selvstændigt navn.

Anmodning om optagelse af nye medlemmer stiles til foreningens bestyrelse, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes. Afgørelsen kan indbringes for generalforsamlingen.

Medlemmer af DDF, der har aftaler med danske radio- og tv-stationer om at levere indhold som en del af stationens sendeflade, kan efter beslutning i foreningens bestyrelse blive optaget som associeret medlem.
Område
1159 København K

UngKom - Unge Kommunikatører

Unge Kommunikatører (UngKom) er en forening for studerende og nyuddannede kandidater inden for kommunikation og public relations. Vi er et forum der aktivt tager aktuelle problemstillinger op til diskussion.

Vores forum giver mulighed for at få et bedre indblik i andre studier der også fokuserer på kommunikation. Vi har i øjeblikket over 400 medlemmer fortrinsvis fra RUC, Handelshøjskolen i København, Københavns Universitet, Aarhus Universitet og Aalborg Universitet.

Med en vekselvirkning af impulser fra de praktiske indgangsvinkler til de teoretiske perspektiver søger vi at skabe en bedre forståelse af public relations og kommunikation. UngKom er ligeledes en underafdeling af Dansk Kommunikationsforening.

Unge Kommunikatører (UngKom) er linket mellem din uddannelse og erhvervslivets ’virkelige verden’. Hos os mødes de to verdener i et forum for nysgerrighed, debat og videndeling mellem kommunikationsstuderende fra alle kommunikationsfaglige uddannelser i hele landet.

På ungkom.dk kan du tilmelde dig arrangementer, der styrker din faglighed og netværk, læse specialer og artikler og se aktuelle job- og praktikopslag.

---
Har du et netværk, der ikke findes i vores oversigt? Meld det til i dag!
Område

Visuelt Forum - En synlig del af DJ Medier og Kommunikation

Visuelt Forum er specialgruppen for de visuelle formidlere i DJ Medier og Kommunikation. Visuelt Forum arbejder for at synliggøre det visuelle udtryk som en ligeværdig og naturlig del af den professionelle kommunikation.

DJ er forbundet for alle, der skaber indhold til medierne med en kreativ og/eller journalistisk indfaldsvinkel eller arbejder med informationsformidling.

Visuelt Forum har til formål at:
Understøtte erfaringsudveksling og gennemføre fyraftensmøder om nye tendenser i kreativt layout, design og nyhedsgrafik i medierne
Synliggøre den visuelle flade / det grafiske udtryk som en ligeværdig del af enhver professionel kommunikation
Arbejde for et bedre udbud af efteruddannelse inden for kreativt layout, grafisk design, nyhedsgrafik, web-design og illustration på et kvalificeret, professionelt niveau
Danne fagligt forum for medlemmer af DJ, der arbejder med layout, nyhedsgrafik, web-design og illustration.
Det koster 25 kr. om måneden at være medlem af Visuelt Forum. Dog er det ifølge vores vedtægter gratis for elevmedlemmer af DJ, der er under uddannelse indenfor vores område.

Hvis du allerede er medlem af DJ og gerne vil være medlem af Visuelt Forum, så send en mail til
> cG9zdEB2aXN1ZWx0Zm9ydW0uZGs=

----
Tilmeld dit netværk hos Netværksportalen og bliv fundet af netværksinteresserede danskere - Netværksportalen giver en oversigt over de bedste netværk i Danmark.
Område
1202 København K

Dansk Journalistforbund

Dansk Journalistforbund blev dannet 1. januar 1961. Dengang var vi godt 1000 medlemmer. I dag er vi 14.543 medlemmer pr. 4.12.2009.

Forbundet organiserer alle der som ansatte eller freelancere skaber indhold til medierne med en journalistisk og/eller kreativ indfaldsvinkel. Det gælder også ansatte og freelancere i kommunikationsbranchen.

Fra starten har DJ rummet medlemmer med mange andre betegnelser og funktioner, som de fleste ikke forbinder med titlen journalist. Alligevel har forbundet valgt at fastholde sit navn og i stedet ved undertitlen medier & kommunikation og på anden vis at signalere at forbundet er et fagligt fællesskab for et væld af forskellige faggrupper, hvoraf langt de fleste arbejder med en journalistisk indfaldsvinkel.

Medlemmerne skal kunne regne med, at DJ til enhver tid og med hurtighed og nærvær er klar til at forsvare deres interesser enkeltvis eller i grupper - overfor arbejdsgivere, kontraktspartnere, lovgivere og andre myndigheder.

Dansk Journalistforbund er et fagforbund i vækst. Vi er 60 ansatte til at betjene 14.056 medlemmer, der alle er beskæftiget med journalistik, medier og kommunikation. Vi sikrer medlemmerne de bedste arbejdsforhold og kompetencer, og vi arbejder for, at medier og kommunikation spiller en afgørende rolle for dialog og åbenhed i samfundet.

DJ har medlemmer i hele mediebranchen - både den trykte, den elektroniske og den digitale. Medlemmerne af DJ skaber indhold til medierne ud fra en kreativ og/eller journalistisk indfaldsvinkel - eller arbejder med informationsformidling, kommunikation, undervisning og forskning i medier og presseforhold.

DJ kæmper for dine rettigheder og hjælper dig hvis du får problemer med fx:

* Fyringsrunde, hvad nu?
* Hvordan får jeg mere i løn?
* Bliver jeg uddannet til arbejdsløshed?
* Mit arbejde er kopieret til en hjemmeside, må man det?
* Hvem kan hjælpe mig med min kontrakt?
* Hvor får jeg en god efteruddannelse - karriererådgivning
* Kan jeg straffes, hvis jeg bruger skjulte optagelser
* Hvordan får jeg penge for min ophavsret?

Som medlem får du også adgang til:

* Billige forsikringer
* Fagbladet Journalisten leveret på din privatadresse
* Ferieboliger
* Deltagelse i diverse arrangementer m.m.
* Pressekort
* Mulighed for at benytte AkutLinjen
* En bred vifte af kurser, seminarier, temadage m.m.
Område
8000 Aarhus C
1 2 3 4
(Viser 21 til 30 af 33)

Powered by Secoya CMS - www.secoya.dk
CO2 neutralt website