Informationer

Gade og nr:
Kongegade 12 1
Postnr:
5800
By:
Nyborg
Website:

Kvinova - Kvindelige virksomhedsejere på Fyn

KVINOVA er et netværk af kvindelige virksomhedsejere, ledere og iværksættere på Fyn.

Vi bruger hinanden til gensidig inspiration, støtte, videns- og erfaringsdeling og arbejder på at få synlig indflydelse på erhvervslivet på Fyn.

Er du en af os på Fyn, glæder vi os til evt. at se dig i vores netværk. Er du almindelig nysgerrig, kan du læse mere om os her på sitet, eller komme som gæst til et af vore møder.

Hvem er vi?

Vi er kvinder med egen registreret virksomhed, bosiddende på Fyn.

Der er også kvinder ansat i ægtefælles virksomhed, kvindelige ledere i offentlige og private virksomheder. Der er også kvindelige politikere samt nogle iværksættere.

Vore virksomheder er meget forskelligartede – coach, konsulent, frisør, reklamebureauindehaver, revisor, væver, centerindehaver, psykolog … der er plads til alle slags.

I foråret 2009 præsenterer vi ca. 16 forskellige fag.

Hvad vil vi?

Foreningens formål er:

* At styrke og understøtte kvinders indflydelse i samfundsudviklingen

* At synliggøre selvstændige – og iværksætterkvinder

* At styrke netværksdannelsen mellem selvstændige kvinder både professionelt og socialt.

Hvad gør vi?

Foreningen arbejder gennem netværk, medlemsmøder, åbne møder og gennem elektronisk kommunikation. Vi tilstræber at afholde 8 møder årligt.

Møderne indeholder præsentation, foredrag, fællesspisning, nyheder fra bestyrelsen – og ikke mindst netværkeri!

Vi afholder også andre aktiviteter f.eks. filmaften, fejring af 8. marts og julehyggeaften. På møderne betaler medlemmerne selv for fortæring. Der kan forekomme ekstrabetaling ved eksterne foredragsholdere. Du kan deltage gratis én gang, før du melder dig ind.

Velkommen!

----
Tilmeld dit netværk eller din erfa-gruppe i dag, og lad Netværksportalen være din nye platform til eksponering. Netværksportalen - en samlet indgang til netværk i Danmark.

Populære netværk


Powered by Secoya CMS - www.secoya.dk