Informationer

Gade og nr:
Vigerslevvej 239, 1. th.
Postnr:
2500
By:
Valby
Website:

Mensa Danmark

Mensa er en international forening, stiftet i England i 1946, med det formål at give intelligente mennesker fra alle samfundslag mulighed for at mødes under afslappede former.
Det er en non-profit organisation uden politiske eller religiøse tilhørsforhold. Vedtægterne udelukker ganske enkelt formulering af meninger på Mensas vegne. Foreningen tæller 110.000 medlemmer på verdensplan, fordelt på 100 lande.
Ordet "Mensa" betyder bord på latin. Navnet er valgt, fordi Mensa er en forening, hvor alle kan samles "om det runde bord" uanset alder, tro og nationalitet.

Mensa er hyggeligt samvær for højt begavede
Formålet med Mensa er, at begavede mennesker skal kunne mødes, snakke og udveksle tanker og ideer - også på tværs af landegrænser.
Alle mensanere kan frit lave interessegrupper eller arrangementer, som andre kan deltage i. Det kan være fester, foredrag, middage, diskussioner, rejser, spilleaftener, biografture, udstillinger, skovture eller aftenhygge på den lokale café - kort sagt, lige hvad man har lyst til!
På vores lukkede forum er der diskussionsgrupper om alt mellem himmel og jord, chat og online-kalender med nyeste opdateringer af foreningens arrangementer.
Hvis du er ude at rejse, kan du besøge andre landes Mensa-grupper og deltage i deres aktiviteter.

Hver måned får du nyt fra Mensa
Som Mensa-medlem bliver du holdt ájour med aktiviteterne. Hver måned får du tilsendt Mensa Kalenderen, som beskriver alle arrangementer for hele landet i den følgende måned. Du kan frit deltage i aktiviteterne, uanset hvor i landet du befinder dig.
Ca. hver anden måned modtager du "Forum Mentum", som er Mensa Danmarks medlemsblad. Alle medlemmer er velkomne til at bidrage hertil med artikler, opgaver, forslag, morsomme historier eller andre indlæg

Det er helt acceptabelt at være passivt medlem, men ønsker du kontakt med andre, der har samme interesser som du, kan du benytte vores interessekartotek, der opdateres og udsendes jævnligt.Også medlemslisten, som omfatter alle medlemmer af Mensa Danmark, bliver løbende opdateret og udsendt.

MIK og MiniMIK
Vores årsmøde hedder MIK, hvilket på grønlandsk betyder sammenkomst. Udover generalforsamlingen rummer MIK foredrag, fest, SIG-møder og meget mere. Fordi et enkelt årsmøde er lidt i underkanten har vi indført MiniMIK, som er endnu en MIK, men uden generalforsamling.
Det eneste optagelseskrav er høj intelligens
Den eneste betingelse for at blive medlem af Mensa er, at du har fået målt din IK, og at du hører til blandt de 2% mest intelligente. Alder, sociale status, verdensopfattelse, race eller køn spiller ingen rolle.
IQ tests på nettet
Mensa Danmark er blevet gjort bekendt med, at der på nettet reklameres for forskellige "IQ-tests". Nogle mod betaling, andre gratis. Mensa Danmark er IKKE associeret med disse tests. Vi står udelukkende bag den gratis vejledende IQ test på vore egen hjemmeside på siden http://mensa.dk/testiq.xml.

----
På Netværksportalen kan du let tilmelde dit netværk eller din erfa-gruppe i netværksoversigten. Vi har en stor database med netværk i Danmark, og via søgeord kan du let blive fundet.

Populære netværk


Powered by Secoya CMS - www.secoya.dk