Informationer

Gade og nr:
Islands Brygge 26
Postnr:
2300
By:
København S
Website:

Skrædderlauget

Skrædderlauget er en arbejdsgiver organisation og det er vores formål er at fremme, udvikle og fastholde kvaliteten i skrædderi, fremme det kollegiale samarbejde samt modvirke usund konkurrence.

Det er Skrædderlauget der indgår overenskomst for Skrædderne i Danmark.

Vi er repræsenteret i det Faglige Udvalg for Beklædning samt det Lokal Faglige Udvalg, CPH West, hvor vi aktivt er involveret i uddannelsen af beklædningshåndværkere. Lauget stiller foruden censorer/skuemestre til rådighed ved de årlige eksamener, og det er lauget der indstiller elever til medaljer i forbindelse med den årlige uddeling i maj, som HM Dronningen overværer på Københavns Rådhus.

Skrædderlauget forsøger årligt at afholde et Coutureprojekt, som skal markedsføre Skrædderi, Skrædderlauget & de deltagende medlemmer.

Skrædderlauget er medlem af Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn og Håndværksrådet.

Moderne Skrædderi
Skrædderi er et af de fag, det er svært at outsource til udlandet, da det er en proces der kræver prøvninger og tilpasninger undervejs, inden man kan levere det færdige produkt.

Produktet skabes med kreativitet, talent og håndelag, og hjernen bliver brugt, når man trækker på teknikker og erfaringer, dialogen med kunden er også meget vigtigt.

Ofte beskrives skrædderi af medierne som noget, der sker af sig selv, da processen er for lang at gengive på film eller tv. En kjole kan meget hurtigt tage 50 timer at fremstille, så at få en ide om morgenen og tage kjolen på om aften, er urealistisk med mindre man haver et stort personale, der kan assistere.

Skrædderiets store styrke ligger i at få materialer til at arbejde sammen, at få tilpasset modellen til selv den sværest krop, at skjule svagheder og fremhæve andre. Denne styrke er også fagets svaghed, da processen bliver meget individuel og tidskrævende, hvilket afspejler sig i prisen.

Vi mødes derfor med spørgsmål om hvor meget et stykke skrædderi koster, hvilket kan være meget svært at sige på forhånd, for vi regner i timer, og forsøger at forudse, hvad der kan ske undervejs.

Skrædderi findes reelt på mange niveauer, så en standard timepris kan ikke entydigt angives, dog er mindstelønnen for en ansat skrædder 118,- kr./time + feriepenge, så en timesats på mellem 250,- og 400,- kr. er yderste realistisk, når en Skræddermester skal betale lokaleomkostninger, el, lønninger, forsikringer samt løbende vedligeholdes på maskinpark dertil en avance.

Syning er ikke det eneste kompetence en Skrædder skal mestre, idet der er 4 hjørnesten – nøglebegreber som danner fundamentet for moderne individuelt skrædderi:

De 4 hjørnesten

Tilskæring
En god Skrædder tilskærer modellen individuelt, så den fremhæver kundens fordele bedst muligt, men samtidig skjuler skavankerne. Proportioner og snit er vigtigt.

Tilretning
Skrædderen bruger sin uddannelse og erfaring når modellen skal tilrettes og sidde perfekt på kunden.

I processen tages hensyn til afvigelser fra de standarder der bruges inden for konfektion. I tilretningsfasen er Skrædderens akkuratesse vigtigt, samt skrædderens trænede øje for proportioner.

Syning
Når produktet fremstilles, skal der tages mange sytekniske valg, sammenspillet mellem materialer og model er yders vigtige, og valg af de rette teknikker og finesser er altafgørende om produktet ser professionelt ud. Presning indgår som et vigtigt element der også kræver talent, håndelag og erfaring.

Design
Moderne Skrædderi kan ikke overleve, uden at Skrædderen har fingeren på pulsen med hensyn til mode og design.

Kunder kræver ikke kun godt håndværk, men også at Skrædderen har forståelse for mode og design.

Derudover får man hos en Skrædder mulighed for konsultation undervejs i forløbet. Skrædderen bruger sin ekspertise og knowhow til at vejlede blandt andet omkring bedste snit til figuren, materialevalg, design og hvordan man behandler tøjet bedst muligt.

Hvem kan optages:

A medlemskab - aktivt medlemskab.

Som medlem kan optages enhver, som har svendebrev som dame- eller herreskrædder og samtidig har forretning eller selvstændig virksomhed indenfor branchen. Det samme gælder hvis man har freelance virksomhed indenfor samme fag.

b. Beklædningshåndværkere, som er uddannet på de tekniske skoler, kan optages, hvis de har selvstændig virksomhed.

c. Beklædningsdesignere med kvalificeret uddannelse. Skrædderuddannelse, produktudvikler-uddannelse, konfektionsassistentuddannelse, konstruktøruddannelse med forretning eller selvstændig virksomhed.

d. Teaterskræddere kan optages, da de ofte arbejder freelance.

e. Modister/hattemagere, såfremt de har en uddannelse og har selvstændig virksomhed.

B medlemskab - seniorer Når et aktivt medlem pensioneres overgås til B medlemskab, med samme rettigheder som A-medlemmer men med nedsat kontingent.

C medlemskab - passive medlemmer

A-medlemmer der ikke længere har virksomhed, og er arbejdsgiver indenfor beklædnings-branchen, men stadig ønsker at være medlem af Skrædderlauget samt personer indenfor beklædningsbranchen, der ønsker at indgå i Skrædderlaugets arbejde.

D medlemskab - Støttemedlemskab

Enkeltpersoner eller firmaer der har tilknytning til faget, og som ønsker at støtte Skrædderlauget i deres arbejdet. Fonden for Skrædderlaugets Legater Det er kun A og B medlemmer der kan søge legater fra Fonden for Skrædderlaugets Legater, medmindre de opfylder Fondens andre krav. Skrædderlaugsmøder Bestyrelsen for Skrædderlauget beslutter hvilke møder C og D medlemmer skal deltage i.

Populære netværk


Powered by Secoya CMS - www.secoya.dk